«

»

sep 02

Gammel og brugt stol

Hvordan er det liiige med brugte stole?

Godkendelsesmærket
1. En af de ting man skal tjekke ved køb af en brugt autostol, er om den har den rette godkendelse.

Der sidder et orange klistermærke bag på autostolen et eller andet sted. På det skal der stå:

ECE R 44/03
eller
ECE R 44/04

alle andre tal er ligegyldige med mindre der står en produktionsdato og år samt hvor mange år autostolen kan anvendes før den bør smides ud.


Godkendelsesmærket på Maxi Cosi Mobi

Autostolens historik
2. Det er meget vigtigt at kende stolens historik. Det kræver imidlertig osse at man kender sælger. Man skal vide hvordan sælger har behandlet stolen.

– Er den blevet smidt omkring?
– Eller har sælger været forsigtig med den?
– Har sælgers barn fået lov til at lege med den indendøre?
– Børn kan være hårdhændede.
– Hvor gammel er stolen egentlig?
– 3 år?
– 6 år?
– 10 år gammel?

Nogle producenter sætter et mærkat med stolens produktionsdato og år samt en anmærkning om hvornår den ikke bør anvendes længere.

Igen andre producenter vælger at skrive det på firmaets hjemmeside.

Stolens alder har bla. betydning for brugsanvisningen og reservedele. Produktionen af disse ophører samtidig med produktionen af stolen. Temperaturforskelle, vind og vejr gør osse sit til at materialet stolene er lavet af efter anbefalet leveår forfalder.

Det handler osse om at bilernes karosseri er blevet noget stivere med årene for at beskytte de voksne foran. dette kræver imidlertid osse at autostolene følger med i deres konstruktion og materialer.

De fleste producenter – herunder Britax anbefaler at stolene smides ud når de er 10 år gamle. det passer osse med bæltestolene, som kan anvendes til 12 års alderen ca. da man forhåbenligt først starter med at bruge sådan en tidligst i 4 års alderen.

Graco anbefaler 6 år på nogle af deres stole – herunder Duologic.

– Har autostolen være impliceret i et uheld?

dette gælder selv små uheld helt ned til 15 km/t for nogle stole. Det står på producentens hjemmeside i mange tilfælde. Sælger er måske slet ikke klar over, hvad der regnes for et uheld mht. autostoles sikkerhed. Skaderne kan være usynlige. De forhindrer autostolen i at gøre sit bedste næste gang.

det kan sågar være at sælger undlader at nævne et evt. uheld. Det kan være meget svært at se om sandheden kommer frem eller ej.

Alt dette bør man altid sikre sig er på plads og man VED at den stol man køber er i en forsvarlig stand.

De fleste synes det er super duper at spare penge. Men man kan altså godt spare de forkerte steder. man kan spare rigtig mange penge ved at købe brugt – ofte 2000 kr eller mere. men pengene er rigtig dårligt givet ud hvis man ikke er opmærksom på ovenstående. derfor er auktionshuse som QXL, og brugtsalgsavisen DBA et godt sted at handle barnevogn og klapvogn, men et skidt sted at handle autostol.


Godkendelsesmærket ´kan sidde rigtig godt gemt, som her på Maxi Cosi Mobi. det kan liiige anes bag støttebenet og selerne.

Permanent link til denne artikel: http://www.sikkerautostol.dk/2010/09/gammel-og-brugt-stol/

Skriv et svar

%d bloggers like this: