Bagudvendt barns dagbog

Indledning

Bagudvendte autostole er omgivet af en hel del myter der bla. indbefatter ringe komfort for både barn og forældre, ringe udsyn for det bagudvendte barn, kedsomhed og meget meget andet. 

Så jeg tænkte at en dagbog om livet i en bagudvendt autostol for et ældre barn ville være på sin plads. Chancen har budt sig fordi at min søn Mathias på nu 6 år har ønsket at sidde i en bagudvendt autostol igen efter en kort periode i en selepude med ryglæn 15-36 kg. hans begrundelse var at han ikke kunne se noget og det derfor var kedeligt at sidde som os andre!!!

Derpå har jeg fundet en passende autostol til ham, som blev Britax Two Way Elite. Jeg var ærlig talt spændt på hvor meget plads han havde i den på højden – om nogen overhovedet !! Resultatet er overraskende, idet Mathias trods sine 121 cm stadig kan bruge selehul nr 2 ud af 3 mulige og har vel 10 cm at gå på endnu i denne stol.

Sådan her ser det ud

6 år 121 cm

6 år 121 cm

 

Faktisk er han i selehul 3 her. Men det er lige i overkanten. Så han bruger nu nr 2. Bilen er en Peugeot 308SW

Hans udsyn ser således ud:

udsyn Peugeot 308SW

 

Jeg vil forsøge at få nogle videooptagelser med på siden her. Det vil sikkert være sjovt at se og høre “live-reportager” fra Mathias.

 

Der ud over bliver det spændende om vi igen bliver standset af politiet fordi de tror knægten ikke er spændt fast i bilen. Knægten eeeelsker politibiler og strækker gerne hals, når han ser dem. det har resulteret i en standsning i 2010 på landevejen mellem Præstø og Næstved.

 

Fredag d. 28.6.2013

DSC03057

JEPS, Idag gik turen til Næstved Megacenter med begge unger. Ungerne skulle købe legetøj for de penge de havde fået i fødselsdagsgave for nylig. På turen derud nød de dette her:

DSC03055

 

 

 Vi lader normalt ikke ungerne spise i bilen. Vi lader selvfølgelig selv være med det. Men idag havde Sarah ærter med fra SFO. De hyggede sig deromme på bagsædet.

DSC03054

 

Foruden at spise ærter og ævle løs om Toys R Us, som var vores “rejsemål” gav Mathias sig til at sætte sine ben i nogle forskellige stillinger. Disse ses lige her:

 

DSC03051DSC03050DSC03049DSC03048

STRIKE A POSE!!! 😎

Jeg bestemte mig for at benytte turen til at få taget nogle billeder af hvordan sådan en stor knægt kommer ind og ud af en autostol der vender bagud. Det er faktisk slet slet ikke vanskelig. han gør det nemlig helt selv med lidt hjælp til at få skoene af og på.

så er skoene på

så er skoene på

Ooog HOPSA ud af bilen

Ooog HOPSA ud af bilen

 

Med os på vejen hjem havde vi en racerbil til Caress (staves???) racerbane og en Rori DVD-film. Sarah ville have en cykelhjelm. men da hverken personale eller moderen havde forstand på størrelser måtte dette være en “OMMER” – imorgen.

Lørdag d. 6.7.13

Hjemkommet efter en tur i det jydske UDEN børn skulle stolene sættes ind i bilen på ny. Jeg fik så endelig langt om længe efter  næsten 3 måneders ejerskab af ny bil taget mig sammen til at få mast Axkid Kidzofix ind på bagsædet. Det går faktisk fint fint an. Derpå kunne man så håbe på at sønnen ville springe i stolen med det samme, så jeg kunne se om han stadig kunne være i den. 

 

NOT A CHANCE: Blev mødt af følgende brøl fra husets entre: “DET GIDER JEG ALTSÅ IKKE”

 

Mandag d. 8.7-nu

Two Way Elite blev skiftet ud med Axkid Kidzofix monteret i vores bil med sikkerhedsselen. han har stadig plads i denne stol omed mindre end i Two Way Elite. Den første dag syntes han det var lidt svært at komme ind og ud af Kidzofix selv. men dette blev hurtigt rutine.

 

Mandag d. 29.7.13.

Så har vi fået mormors bil hjem til låns i hverdagene. det er en Peugeot 207 hatchback. Naturligvis er den ikke gået ramt forbi en bagudvendt autostol. Axkid Kidzofix røg prompte ind på forsædet, hvor den gør det ganske godt så længe man bare har ben på længde med mine. Så er der nemlig stadig udsyn til sidespejlet.

 

Mathias passer fint i den. Vi bruger den lige for tiden i mangel på en booster med ryg.  Vi tog ud på en længere køretur i den – mig og begge ungerne. Mathias og mig foran. jeg kørte bilen, så bare rolig. Sarah sad i midten bagi. Vi kørte til Stege havn. mathias “knagede” lidt sidst på turen derned. Det var meget varmt. Men hans stædige mor holdt ved at han skulle sidde pænt. Så det endte det med.

 

Turen hjemad bød slet ikke på brok fra Mathias. Han sad herligt der. Til gengæld var han ved at være træt, og når trætheden kommer, så kommer uroen også og alle narrestregerne. Så han brugte noget af tiden i bilen på at lave grimme ansigter til Sarah, som blev SK.DESUR og begyndte at råbe efter ham, også kører rouletten. Mathias synes nemlig det er morsomt at Sarah bliver sur. Jo værre jo bedre. Det endte med hun sad og lossede til passagersædet og mor blev tosset (dåligt humør). Så var det bal forbi.

 

Uge 32 2013

Vi har været i Jylland hele ugen og Mathias har siddet i sin Besafe Izi Up X3 Fix hele ugen, og det har faktisk været nogle frygtelige køreture. Ikke noget ondt om Besafen, men sikke en uro på bagsædet som nærmest konstant har fjernet fokus fra trafikken og vejen under samtlige køreture.

Ungerne nærmest sloges konstant i bilen, med at tjatte hinandens fødder væk fra midterkonsolen. Der vil de begge to have deres ben for at få bedre komfort for dem istedet for at lade dem hænge ned. Der ud over var der så skænderierne mellem dem.

 

Uge 37 2013:

En ny autostol er blevet lagt til samlingen. Faktisk er der kommet to siden sidst jeg skrev i Dagbogen. Hvilken den  ene er ved vel efterhånden de fleste som læser med herinde: Britax Dualfix. Men den sidst ankomne afsløres nu: 

 

Besafe Izi Plus.

 

Der kører en nærmest fast rutine hver gang en ny autostol ankommer hertil:

Mor pakker den ud.

Mor undersøger den i hoved og R..

Mathias kommer ud og kigger på den og stiller følgende spørgsmål: “Er det en ny stol?”

Mig: “ja”.

Dernæst behøver jeg ikke bruge ord: Mathias kender rutinen fuldt ud og ved at den VIL blive fuldført før eller siden, så han kan lige så godt bare gøre det med det samme (denne gang dog afbrudt af en enkelt ostehaps han gnavede i). Han sætter sig i stolen.

 

Han er lidt for lang til Izi Plus med sine vel godt 123 cm efterhånden, men han har lavet et ordenligt forsøg på at komme godt ind i den ved at mase sig ind – dog uden held. Han gav den en ekstra skalle med det igår aftes, da han synes den er cool i sort-grålig farve.

 

Når yngel-testen er overstået, går turen videre til køretøjet: Vores Peugeot 308SW. 

Besafe Izi Plus stod sikkert i bilen bag passagersædet efter et par minutter. Monteringen var ganske ukompliseret. (FYYYYY-DA-FØJ ADAC!!!!)

 

 

 

Permanent link til denne artikel: http://www.sikkerautostol.dk/bagudvendt-barns-dagbogrearfacing-diary/

Skriv et svar

%d bloggers like this: