Kontakt

Der er for tiden bileder og rapporter fra flere prøvemonteringer end dem som er vist her på sitet. ring eller skriv

Opel Insigma 2016: 3-på-tværs

Peugeot 308SW: 1 barn på bagsædet

Renault Megane: 1 barn på forsædet, 2 børn og en voksen bagi.

VW Passat: 1 barn på bagsædet

Dacia Logan: 3-På-Tværs

Renault Clio St: Et barn på bagsædet

Audi A4 Avant 2012: 1 barn

Citroen C1: 1 barn på forsæde og bagsæde

Mazda 6 anno 2016: 1 barn på bagsædet

 

 

 

Lena Larsen

Åderupvej 108A

4700 Næstved

Tlf: 50 78 39 86 (KUN kl. 16.00-20.00)

Email: lena_t_soerensen@yahoo.dk

CVR: 33028733

Facebook: Sikkerautostol 

Ferie

Firmaer som kontakter Sikkerautostol med reklame og salg af produkter for øje:

Jeg står på Robinsonlisten og reklamebeskyttet via CVR-registeret. Forbuddet inkluderer IKKE journalister, radio- og TV-stationer.

 

Autostol.dk:

Samarbejdet med Autostol.dk er pauseret fra d. 17.11.2014. 

 

Priser

Pengene går udelukkende til at betale alle omkostninger i forbindelse med websitet, revisor og indkøb af nye autostole. 

 

Telefonrådgivning/Via telephone: 0 kr. Du betaler selv for opkaldet

Rådgivning via Sikkerautostol.dk sitet: 0 kr

Prøvemontering hos Sikkerautostol i Næstved: 250 kr per bil.

Prøvemontering hos Sikkerautostol 3-autostole-på-tværs: 350 kr per bil.

 

Alle er velkomne til at kontakte mig med spørgsmål om autostole, hvilken som passer, Anvendelse, fordele – ulemper ved de enkelte modeller, fremadvendt autostol vs bagudvendt autostol. placering i bilen, Sitbag, påklædning i autostolen – kort sagt ALT. Jeg har beskæftiget mig med dette her siden tidligt 2006 og har eksperter som har arbejdet i branchen i rigtig mange år med på sidelinjen.

 

Tiden:

Prøv at overholde den aftalte tid. Jeg har ofte andre aftaler samme dag. Kør hjemmefra i god tid.

 

Gratis monteringer?

Det udføres ikke. Jeg er flere gange blevet spurgt om det. Det er ikke være fair at nogle skal betale og andre ikke skal. 

 

Hvis du skal have 3 børn på bagsædet

Afprøvning er påkrævet. Dette kan ikke klares via mail eller telefonisk kontakt pga kompleksiteten i opgaven

 

 Eksperter som jeg har kontakt til

 

I tilfældig rækkefølge
Robert Bell: Former head of Britax USA and Britax Northern Europe. Now owner of Sakerhetsbutikken in Stockholm.
Lyndon Sharp: Britax Senior Crash Test Technician for Britax in Andover, UK
Håkan Svensson: owner of www.carseat.se and co-author of the ISO childrestraint regulations
Martin Moe & Victoria Tangen: HTS BeSafe, Norge
Pål Ramberg & Kim Bakkely: HTS BeSafe, Danmark
Bror Martin: Klippan

Køb af Sitbag

Det er muligt at købe en Sitbag via Sikkerautostol.dk priserne er inkl. moms 

Forsendelse: 42 kr. i Danmark

Baby Blå: 300 kr

Baby Beige: 300 kr

Baby Rød: 300 kr

Baby Grå: 300 kr

Toddler Beige: 400 kr

Toddler Grå: 400 kr

 

Send en email med navn, adresse samt hvilke Sitbags du ønsker. betaling via bankoverførelse eller Paypal.

I send to Europe, USA and Canada also. Please send an email stating which Sitbag you want, and to receive a shipping price. Payment via PayPal. They will be sent in shipping bags.

Online forums 

Jeg er aktiv på diverse forums. Min-Mave, Baby.dk, Babygalleri, Netbaby.dk, Slyngebarn, Babycentre.co.uk, som de mest aktuelle.

 

 

Praktisk information:
Børn: Barnet som skal anvende autostolen bør medbringes.

Underholdning: Jeg har lidt legetøj. Medbring evt selv lidt legetøj.

Godt at medbringe: Klapvognen, mad, sutteflaske.

 

Kørevejledning:

GPS: Åderupvej 106A skrives ind på GPS (Jeg bor bagved)

Uden GPS: Åderupvej 108 ligger på hjørnet mellem Åderupvej og Vestre Ringvej. Du skal igennem 7 lyskryds fra Køgevejen. Jeg bor ved det sidste lydkryds lige inden rundkørslen til Industriområdet.

 

Praktisk oplysning vedr. anskaffelsen af den valgte stol:

Betaling i rater/Divied paymentwww.carseat.se

 

Katte

Der bor ialt 6 katte på grunden, hvoraf de 5 hører til hos Sikkerautostol. 5 af dem. Vores egne 5 er indekatte og kommer kun ud i stor løbegård i haven. De vil ikke have adgang til der hvor vi er. dvs entreen og indkørsel. Men der er mulighed for at hilse på dem efter ønske.

1 Ferrari: Kæmpestor vamset, legesyg og lalleglad hankat fra slutningen af 2015. Meget social og vil gerne snakke, lege og kæle. Folk i alle størrelser er velkomne hos Ferrari – hvis navn passer rigtig godt til ham.

2 Mickey: Hankat fra 2011. Han er ikke bare lidt kælen. Han er MEGET kælen og meget social. Han er vant til børn. 

3 Bamse: Hankat fra 2011. Bamse foretrækker at opholde sig inde om dagen. Bamse lader sig gerne kæle – til HAN bestemmer det ikke længere skal foregå. Voksne får en klo. Børn derimod er han meget tålmodig overfor og nøjes med at gå sin vej.

4 Thor: Meget stor og vamset hankat fra 2009. Hilser gerne på fremmede og er vant til børn. Han dasker en på hånden med en pote (uden klør) hvis han ikke ønsker at blive nusset eller hvis han vil nusses et andet sted. Han går også sin vej hvis han ikke ønsker at blive nusset med.

5. Romeo: Meget stor og vamset hankat fra 2012. Han kommer ikke fremmed imøde, men er villig til at blive kælet med hvis jeg tager ham op og sidder med ham. Han er vant til børn.

 

IMG_0615DSC02610DSC03359DSC037861531930_10202060252160764_1487008152_n

 

Sikkerautostols autostole til fremvisning:/Sikkerautostol´s car seats:

Britax Two Way Elite 9-25 kg

Britax Multi-Tech 9-25 kg

Britax Hiway 2 0-25 kg

Britax Maxway 9-25 kg

Britax Max-Fix ll 0-18 kg 

Britax Dualfix 0-18 kg

Besafe Izi Kid X3 0-18 kg

Besafe izi Plus 0-25 kg

Akta Graco Duologic 2/KISS 0-18 kg

Klippan Triofix Recline 9-18 kg og 36 kg

Bimbofix/Fair G 0/1 0-18 kg

Maxi Cosi Mobi 9-25 kg

Axkid Kidzofix 9-25 kg

Britax Kidfix 15-36 kg (fremadvendt/forward facing)

Besafe Izi Up X3 Fix 15-36 kg (fremadvendt/forward facing)

 

 

 

Permanent link til denne artikel: http://www.sikkerautostol.dk/kontakt/

173 kommentarer

1 ping

Spring til kommentar-formularen

  1. Betinna Larsen

    Hej Lena

    Ved du om der er lavet undersøgelser for sikkerheden omkring hvor i bilen børnene er placeret?

    Jeg tænker primært på forskellen mellem bagsædet (bag et sæde) samt passagersædet.

    Spørgsmålet drejer sig om en pige på 4,5 år, der sidder i en stol fra 15 kg.

    /Betinna

  2. Lena Larsen

    Der skulle være lavet nogle i USA. Tænk og FDM har skrevet lidt om det. Sådan overordnet set skulle midtersædet bagi være det mest sikre sted. Der er dog altid “men´ er” ved det. Har man feks en bæltestol (15-36kg) med isofix, og har bilen ikke isofix i midten bagi, så bør man efter min mening sætte den på ydersiden af bilen – feks bag passagersædet hvis der ikke er yngre søskende med i bilen. Der står mere om sikkerheden ved isofixsystemet i sektionen Isofix vs Seatbelt, som er skrevet af Robert Bell, der har mange års erfaring indenfor området.. Har man en uden isofix vil jeg personligt mene midtersædet er bedst fordi der er mindre risiko for at hovedet på barnet ryger ind i et forsædet, eller for den sags skyld siden på bildøren samt at bæltestole uden isofix roterer mere og dermed roterer barnet mere i dem end i en med isofix. desto mindre stolen flytter sig – jo bedre.

    Har man et spædbarn der skriger under hele køreturen og kan man slukke airbaggen foran, så kan det være en god ide at sætte autostolen på passagersædet foran.

    fronten af bilen er optimeret ang. sikkerheden. Delen af bilen bag forsæderne har man ikke beskæftiget sig så meget med. Vær opmærksom på at alle fremadvendte stole samt de helt små babystole skal sættes så langt tilbage som muligt hvis de skal på forsædet i bilen og airbaggen skal være slået fra ved den lille babystol og BØR være slået fra ved de fremadvendte stole.

  3. Jeanette

    Hej Lena, jeg påtænker at købe en Römer Baby-Safe plus SHR II, Organic Nature, da det er den autostol jeg kan finde som er sikrest, på alle punkter. Men jeg er MEGET i tvivl om, det kun er, hvis den er monteret i en ISO fix base, at den er test vinder, jeg har ikke IOS fix i bilen. Den kan også monteres i 3-punktsele med eller uden base.
    Vi har i forvejen en 3 år gammel AKTA Graco Logico (+ base som vi aldrig har brugt, forhandleren sagde at den var mere sikker uden)
    Hvilket valg er sikrest HJÆLP !!
    Mvh Jeanette

  4. Lena Larsen

    Hej Jeanette

    For nemhedens skyld er selebasen rar at have. Så skal stolen blot klikkes ind og ud af den. Men I skal sikre jer at basen spændes rigtigt fast.

    Er den rigtigt spændt fast og rigtigt anvendt så er der ingen forskel på endda stolen helt uden base ifølge testresultaterne mht sikkerheden. Den scorer det samme antal point in kollisionstestene med isofix basen så vel som uden basen.

    Det kan sagtens være at basen til Graco har gjordt netop den stol mere usikker med besen i end uden. det kan være at den slet ikke kunne spændes forsvarligt fast.

    MVH
    Lena

  5. Jeanette

    Mange tak for svar og for hjælpen !
    VH Jeanette

  6. Katia

    Hej Lena
    Så er vi på den igen!!! Du hjalp os for knap 2 år siden med at finde en stol til vores datter (En multitech som sidder i en Audi A4 st car, faktisk er det vores datter og bil du har på billederne herinde 🙂 )
    Hun sidder stadig i den og passer den fint, og vi regner med hun sagtens kan passe den i hvert fald et år endnu 🙂 (hun vejer 11 kg og er 90 cm).
    Nu har vi så fået endnu et barn som er 8½ mdr og nu kommer problemet! Vi vil jo selvfølgelig have endnu en bagudvendt, men vi kan simpelhen ikke få det til at gå op men vores (meget åndssvage!) bil.
    Problemet er at min kæreste ikke kan være på førersædet hvis vi sætter en bagudvendt bag ham. Samtidig har vi det problem at de beslag man kan sætte ned på skinnen til førersædet (for at sætte de ekstra seler fast) ikke passer til en Audi! Vi har købt isofix beslag til at montere i bilen, men så fylder stolen lige lidt mere og så kan min kæreste slet ikke være der! Så har vi talt om at sætte stolen på forsædet, men for det første skal man have et værksted til at slå airbagen fra og for det andet kan man så ikke bruge sidespejlet (hvilket jo så nok ikke er lovligt? Men i hvert fald meget upraktisk). Derudover er vi modstandere af børn på forsædet da det distraherer kørslen og så bliver farligt! Og så sagde du selv sidst vi prøvede stole, at midtersædet ikke er en mulighed, da den der ting i bunden af bilen går for højt op så støttebenet ikke kan skræve henover.
    Vi aner simpelthen ikke hvad vi så skal gøre 🙁 Lige nu er vi ude i om vi mon skal prøve at få råd til en anden bil da vi bare ikke har det godt med at storesøster ellers må sidde i en forudvendt ( alle omkring os siger at det er sindsygt at købe ny bil bare fordi sædet ikke kan være der, så må hun jo bare sidde den anden vej), men når vi ikke har det godt med at vende hende så synes jeg bare heller ikke at det er en mulighed.
    Gad vide om jeg fik det hele med?! Det er en besafe vi har prøvet.
    Håber du har et super godt råd så vi ikke behøver at købe ny bil!!!
    Venlig hilsen
    Katia

    1. Lena Larsen

      Hej Katia

      Tillykke med jeres lille ny!!

      Jeg kan godt huske jer. Det som drillede i jeres bil dengang var sikkerhedsselen kan jeg huske ha, ha. Den blev ved med at låse og vi fandt ud af de låser automatisk og ikke kun hvis uheldet er ude.

      Det er lovligt ikke at kunne bruge et af sidespejlene, men det er ikke optimalt mht sikkerheden. Så ikke praktisk. Jeg synes heller ikke I skal købe hverken ny bil eller køre den på værksted og få deaktiveret airbaggen. Der er bagudvendte stole med isofix også, som fylder noget mindre end BeSafes isofix-model.

      Skinnerne i bilen er helt indkapslede, så I kan slet ikke sætte noget fast idem.

      Klippan Triofix er meget kompakt. Den kan monteres i isofixbeslagene samt i 2 og 3 punktssele uden forankringsseler. Den kan yderligere vendes rundt og bruges fremadvendt med basen til 25 kg. ved 18 kg skal selen dog fjernes. Fra 25-36 kg anvendes den uden basen.. Den bliver en høj stol efterhånden som barnet vokser til. Den kan ikke lægges i hvileposition. Men jeres sæder har en fornuftig hældning, så helt galt går det næppe. Hældningen er så vidt jeg husker 25 grader. Den er smal og kan monteres i midten hvis der ikke skulle være plads bag manden (mod forventning). Lad den lille blive i babystolen så længe som muligt – indtil toppen af hovedet når toppen af stolen eller barnet når vægtgrænsen. Så skifter I over.

      MVH
      Lena

  7. Kirsten

    Hej Lena

    Vores datter på 12 mdr. skal have ny autostol, da dem vi har lånt vores nuværende stol venter nyt barn til juni, så stolen må leveres tilbage snart…. 🙂
    Jeg er meget interesseret i en Axkid Kidzofix, men er i tvivl om den må/kan stå på forsædet? Vi har en Fiat Multipla uden bagsæder – airbag er naturligvis slået fra. Jeg er også meget i tvivl ang. hendes størrelse – hun vejer omkring 8 kg og er 75 cm høj. Så hendes højde er sikkert god nok til en kidzofix, men vejer jo ikke helt nok. Er det mon et problem?
    Håber du kan hjælpe mig, er meget i tvivl om hvad vi gør…

    Mange hilsener,
    Kirsten

    1. Lena Larsen

      Hej Kirsten

      Både Kidzofix og Kidzone må gerne stå på forsædet og helst op imod instrumentbrættet. Vægtgrænsen er 9 kg. Men hvis hun er lang nok – og det burde hun være, og kan sidde stabilt selv (kan hun nok) så er det ikke et problem.

      Kidzofix kan monteres med og uden isofix og selvstrammende forankringsseler.
      Kidzone er uden isofix – har til gengæld ikke selvstrammende forankringsseler.

      MVH
      Lena

  8. sara

    Hej.
    Vi skal på busrejse til sommer. Vi skal køre med Papugabus til Kroatien. Vores søn på 2 år skal sidde i autostol i bussen (i følge bussens regler).
    Men der er kun hoftesele som den kan spændes fast i. Findes der autostole til det? Han er lige blevet 2 år og vejer 11 kg.
    Mvh Sara

    1. Lena Larsen

      hej Sara,

      jeg går ud fra at det er en bagudvendt I søger? de fleste kan monteres med 2-punktssele / hoftesele.

      Pga af den formidable liggeposition, lette vægt, at den er rimelig handy, langt støtteben (må også monteres uden støtteben lænende op ad sædet foran) og nem at montere selv om den har forankringsseler:

      Maxi Cosi Mobi.

      Med den stol er det tilladt at flette forankringsselerne sammen således at der dannes en knude på midten. Så lægger i den lange sele på sædet nede ved ryglænet, fører de to ender bagom og ned under sædet mod fronten.

      I kan faktisk se det med Akta Graco Belogics sele monteret i en BMW 1.. det er nøjagtig det samme princip med Mobis seler bortset fra at de skal knyttes sammen inden.

      der findes et par ældre Britax stole (Eclipse og Prince) fremadvendte som også må monteres med hoftesele. men det er bestemt ikke at foretrække. Der vil være for meget rotation i dem da de kun holdes fast i bunden.

      Det er helt anderledes fat med en bagudvendt.

      MVH
      Lena

  9. Sunniva pedersen-reng

    Hej Lena

    Vi har en bil, hvor bagsæderne er meget formede (mercedes c200 fra 2001), hvilket gør at der ikke er så meget plads til autostole. Vi har lige pt 2 kiddy infinity pro til vores sønner på 2 og 5 år, men her til sommer kommer der sørmer en nr. 3 og så begynder det at knibe med pladsen på bagsædet. Jeg har brugt virkelig lang tid på at prøve at finde stole som er smalle – i hvert fald i bunden og som er rimelig sikre i test og som dur til 3-pukts-seler da vi ikke har isofix, men der er sindssygt svært at overskue. Kan du anbefale 3 smalle autostole til montering i 3-punkts-sele til hhv. 0-13 kg, 9-18 kg. Og endelig en til 15-36 kg? Det kan også være en til baby og 2 ens til børn fra 9-36 kg.

    Vores børn er ikke store i størrelsen, så de kan som regel bruge deres stole længe.

    Overvejer også at booke en tid hos dig og komme og prøve nogle stole… Vil det være en fordel?

    Mange hilsner
    sunniva
    S. Pedersen-Reng

    1. Lena Larsen

      Hej Sunniva

      Det er helt ultimativt den bedste løsning at se dem inden køb uanset hvor mange man skal have på bagsædet.
      Så ved man med 100 sikkerhed hvilken kombination der virker og hvilken der ikke gør.

      Det er for tidligt at sætte 2-åringen i en bæltestol 15-36 kg selvom han måske har kg. med sig. En mulighed for ham kunne godt være Klippan Triofix.

      Af bæltestole 15-36 kg er der Römeren. Jeg har den til min den store på 8 år. Ellers er der også Klippan Triofix som en mulighed til jeres dreng på 5 år.

      Til den lille ny er der en ren bagudvendt stol Akta Graco Duologic 2 / KISS.

      MVH
      Lena

      De andre som ellers er fra 0 kg anbefales det at børnene kan sidde selv – så fra ca. 6 måneder.

      1. Sunniva pedersen-reng

        Hej lena
        Tak for svar. Vi tager lige en tur i babysam og afprøver nogle stole der ude 🙂 tak for et godt site.

        Vh
        Sunniva

        1. Lena Larsen

          Det var så lidt..

          God jagt!

          Lena

  10. Janne Holm

    Hej Lena,

    Vores datter på snart 1 år er ved at vokse ud af babyautostolen og vi er på jagt efter en ny. Vi har besluttet os for en bagudvendt autostol, men må indrømme at udvalget i danske butikker er meget begrænset. Da vi har læst os til, at det er klogest at afprøve stolene inden køb, er det jo ikke så let ‘bare’ at bestille over nettet.

    Vi har afprøvet en Besafe iZi Combi/kid med isofix i vores bil (Peugeot 308 sw). Desværre fylder den så meget at selvom bagsædet er skubbet helt tilbage, skal passagersædet skubbes helt frem, for at stolen kan stå korrekt. Ikke helt det optimale, når vi jo gerne skulle sidde på begge forsæder – min mand kan slet ikke sidde på sædet, da han er høj!

    Så kommer spørgsmålet – hvilke autostole kan anvendes til netop en Peugeot 308 sw uden at glæden ved at sidde i bilen forsvinder for os voksne?
    Vi vil helst benytte isofix for at sikre vores datter optimalt, men vi skal måske gå på kompromis, hvis vi skal finde en bagudvendt autostol, der passer i bilen?!

    Jeg ser frem til at høre fra dig. På forhånd tak.

    Med venlig hilsen
    Janne

    1. Lena Larsen

      Hej Janne,

      jeg vil lige starte med at sige, der ikke er indikationer for øget sikkerhed i bagudvendte stole med isofix hvis man kan montere en selemonteret model korrekt. med bagudvendte autostole af den svenske slags som ses her ligger fordelen ved isofix kun i nemheden ved monteringen – og ikke i sikkerheden. Umildbart får isofix modellerne en højere karakter i forbrugertests end de selemonterede. Men det skyldes karakterne i katagorien “Brugervenlighed” hvori anvendelse og montering indgår,som er baseret 100% på personlige meninger. kan du montere en selemonterete stol korrekt og iøvrigt anvende den korrekt så kan du helt se bort fra en evt. dårlig karakter i denne katagori. de bagudvendte klarer sig yderst sjældent dårligt i kollisionsdelen.

      Besafe med isofix er oftest svær at få plads til. isofix stolene fylder gerne mere end de selemonterede stole. Dette skyldes de stive isofix-arme. På besafe-modellen skyldes det også ryggens udformning.

      Peugeot biler er gode biler til bagudvendte stole forstået på den måde at de er ret rummelige. Vi har selv en Peugeot 307SW. en lidt anden model, men der er ikke rykket så meget på rummeligehden i bilen.

      isofix stole som kan være i den:

      Akta Graco Duologic
      Fair G 0/1 med base A eller D
      Klippan Triofix

      Selemonterede stole:

      Britax Two Way Elite
      Britax Multi-Tech
      Britax Hiway 2
      Britax Maxway
      Axkid Kidzone
      Axkid Kidzofix – som ikke tager meget plads når den anvendes uden isofix
      Akta Graco Belogic

      Maxi Cosi Mobi – hvis den monteres i midten. Midtersædet er en sikker position selv med midterkonsolen. Men jeg ville så vælge en selemonteret istedet for en isofix stol. Isofix-stolene står typisk meget højt i bilen og vil dermed blorkere udsyet gennem bagruden for jer. her er en selemonteret som feks Mobi et godt valg.

      Den som fylder mindst og har isofix er Fair G 0/1. Den kaldes også Wavo og Bimbofix. jeg kan rulle forsædet helt tilbage i de fleste biler med denne stol bagi.

      Fair G er tæt fulgt af Klippan Triofix mht. pladsbehov.

      du vender bare tilbage hvis der dukker flere spørgsmål op.

      Med venlig Hilsen
      Lena

  11. Janne Holm

    Hej Lena,

    Hvilke af stolene har en god soveposition? Vi kommer jævnligt til at køre langt (2-4 timer) for at besøge familie osv. Derfor vil vi gerne sikre at vores datter sidder/sover godt i stolen.
    Er der mulighed for at få afprøvet stolene i vores bil?

    Med venlig hilsen
    Janne

  12. Lena Larsen

    EJJJ Undskyld jeg helt overså dit indlæg Janne.

    ja der er mulighed for at afprøve dem i egen bil. Hvis jeg skal komme til jer er I dog nødt til at vælge mellem isofix og selemonterede stole. Har I et stort barn ville jeg nok se på en selemoneteret stol, da disse går til 25 kg.

    MVH
    Lena

  13. Johan

    Hej Lena efter at have brugt timer på at surfe på bagud vendte autostole uden at blive helt klog, vil jeg høre om du har nogen gode bud på en der kunne passe på bagsæddet i en Citroen xsara picasso uden man skal sidde med benene i spænd oppe i instrumentbrættet foran, på forhånd tak Johan.

    1. Lena Larsen

      Hej Johan

      jeg har ikke haft en Xsara Picasso på visit. Men, der er dog nogle stole som generelt ikke tager ret meget plads i bilen. Med jeres bil skal I være meget opmærksomme på gulvrummene. Disse skal fyldes ud med styrophor 80 kg eller telefonbøger, da et støtteben kan brase igennem låget.

      Til isofix-montering:
      Fair G 0/1/Bimbofix med base A – denne stol har støtteben.
      Klippan Triofix: Stolen har støtteben og er ikke godkendt til Xsara modellerne. Bilmodellen produceres ikke længere. Producenten gokender at man bare afprøver i bilen og ser om den passer. Men den er godkendt til C4 Picasso midtersædet pga gulvrummene ved de to yderste sæder bagi. Fyld disse gulvrum ud med styrophor 80 kg eller telefonbøger.

      Stole til selemontering:
      Britax Two Way Elite – denne stol har ikke et støtteben så skal lænes kraftigt op af forsædet. Stolen er bred. Derfor vil jeg råde jer til at anskaffe en ekstra hovedstøtte til den. Den som passer til Fair G, passer også til Two Way Elite. Den bestilles gennem Wavo i Tyskland som også forhandler Fair G. Fair G kaldes Wavo i Tyskland. der findes en Kile til Two Way Elite, som hedder Annpasningkil. Denne forhandles gennem http://www.toyland.se fragten koster 211 kr uanset hvor meget I køber. Sæderne i Picasso-modellerne hælder en del. Denne kil kan afhjælpe dette.

      Britax Maxway – har støtteben og Xsara står ikke på billisten af samme årsag som Triofix. Den ville næppe heller være godkendt til de yderste pladser bagi pga gulvrummene. Men disse skal fyldes ud for at sprede kraftpåvirkningen. Dette gøres med stryophor eller telefonbøger. Producenten godkender at man bare afprøver stolen i bilmodeller som ikke står på billisten. Passer den kan den anvendes.

      Britaxerne er uden isofix og går til 25 kg begge to Two Way Elite holder længere tid. man kan mingelere en hel del med installationen af dem – herunder hældning. Begge kan monteres helt ind til ryglænet og senere efterhånden som barnet vokser til kan de sættes længere ud mod sædekanten og mere oprejst (håber det giver mening.

      1. Johan

        Tak det giver mening:-) Vi har købt en maxi cosi mobi for noget tid siden og synes den fylder for meget synes vi. Kan du sige om f.eks Klippan triofix fylder mindre end den?

        VH Johan

        1. Lena Larsen

          Hej Johan

          Klippan fylder noget mindre end Mobi. Den kan anvendes bagudvendt til 18 kg uanset hvordan den monteres. Støttebenet burde kunne nå ned til låget i hvert fald. jeg har set den i en Ford C Max som er en bil meget lig med jeres mht bagsæderne.

  14. Vivi

    Hej Lena

    Findes der bagudvendte stole som går til højere kg. end 25 kg?

    Vores dreng på knap 3 år (på mandag) har netop rundet de 18 kg, og så skal han jo have en ny stol. Lige nu sidder han i en BeSafe X3 combi, i vores ‘familie’bil, men er lidt for tung til den.
    Til fars bil har vi for kort tid siden købt en Britax Hiway i Sverige. Den sidder han fint i, men kun fordi at den kunne monteres på ´passagersædet. Den blev alt for utilgængelig på bagsædet. Men så vidt vi kunne se var det også den eneste mulighed for en bagudvendt stol efter 18 kg???

    Jeg ved godt at det er lidt udenfor din hjemmesides område, men da jeg tror du ved utolig meget om autostole spørger jeg alligevel ;).
    I stedet for en bagudvendt har jeg også overvejet en fremadvendt med mavepude. Jeg ved godt at det ikke er ligeså sikkert, men vi er altså ved at have haft ret mange stole igennem huset, og vil gerne have noget der er lidt fremtidssikret også. Ved du om man kan blive ved med at bruge mavepuden også efter at han vejer 18 kg? Jeg synes simpelthen ikke at han er hverken stor nok (98 cm 18,7 kg) eller moden nok til bare at skulle monteres med biliens sele, og overvejer om sådan en mavepude kan være en acceptabel mellemting. Der står på de fleste af de stole at puden kan fjernes ved 18 kg, men ikke noget om den skal…??

    På forhånd TAK for hjælpen

    mvh
    Vivi

    1. Lena Larsen

      Hej Vivi

      der findes en hel del til 25 kg bagudvendt med 5 punktsselen i. der er lavet en sektion med dem her på siden, hvor man kan bladre igennem dem. De går til 25 kg og ikke længere

      Ang. stole med kollisionspuden foran. Puden SKAL fjernes ved 18 kg. det er iøvrigt ikke dem allesammen der reducerer belastningerne på nakken i forhold til de fremadvendte med 5 punktsselen i. En enkelt har endda vist sig at øge nakkebelastningerne sammenlignet med stole med 5 punktsselen i. for at det ikke skal være lyv. Denne type stol er heller ikke så genemtested som de andre. Man skal altid huske på at den pude dækker brystkassen og maveregionen. belastningerne på denne del måles slet ikke nogen steder, og der er børn som har lidt skade på disse dele.

      Hvis du kigger ind på indlægget om kollisionspudestolene, så vil du fidne en graf der viser nakkebelastningerne i alle de autostole tested i netop det år. her er alle nakkebelastningerne plottet ind for stolene. Nogle afd em er benævnt med stolens model. der er anvendt 3 modeller. Akta Graco Duologic 2, Kiddy Guardian (tro jeg nok)og Römer Duo Plus. lige under grafen ses en reaktion fra Kiddy på dette samt svenskernes reaktion på deres reaktion.

      MVH
      Lena

  15. Sarah

    Hej Lena

    Tak for en meget informativ side!

    Vi har en pige på godt 1,5 år og omkring 10 kg og en dreng på 4 år og 15 kg. Vores dreng sidder lige nu i en Britax Multi tech (u. isofix) og vores datter i en maxi cosi babystol. Hun er dog ved at vokse ud af babystolen og vi skal derfor have en ny. Samtidig synes jeg, at vores 4-årige er ved at have lidt dårlig benplads og således måske alligevel snart ville skulle skifte stol. Men er det ok med en fremadvendt når man lige er fyldt fire?
    Vi er i tvivl om vi skal købe endnu en multi tech til den 1,5 årige eller om det ville være smartere at købe en ny (fremadvendt?) til den 4-årige.

    Har du et godt råd?

    Mvh. Sarah

    1. Lena Larsen

      hej Sarah

      mange tak for roserne

      Knoglerne begynder for alvor at vokse sammen i nakken, bækkenet osv mellem 4 og 6 års alderen. Jo mere sammenvoksne de er jo bedre. men samtidig er det jo også ærgeligt at skulle investere i endnu en autostol, når I er så tæt på at hun skal skifte autostol og han er 4 år og må være stor nok til en selepude med ryg. Men det er en beslutning I selv må tage. I har gjordt det rigtig godt til 4 år bagudvendt.

      HVIS I bestemmer jer for at lade ham beholde hans MT og sidde bagudvendt i længere tid, så kan I sætte ham på forsædet så tæt på instrumentbrættet som muligt – og gerne med kontakt til instrumentbrættet. der skal være mindst 5 cm afstand mellem stol og forruden. det kræver at forsædet rykkes langt frem mod fronten af bilen og oftest helt frem. Airbaggen skal deaktiveres selvfølgelig. I kan så lægge ryglænet på forsædet lidt ned så han får mere plads.

      MVH
      Lena

  16. Sarah Rasmussen

    Hej Lena

    Mange tak for godt og brugbart svar!

    Vi har en ældre bil, hvor man vist ikke kan slå airbaggen til og fra og forsædet benyttes ofte af voksne. Så vi har besluttet at købe en ny fremadvendt stol. Ved du hvilke der er bedst i den kategori (4 år, 15 kg, montering med 3 pkt. sele) ? Hvilke test-vindere er bedst at gå efter, Tænk? ADAC? noget andet?

    Mvh. Sarah

  17. Charlotte

    Hej Lena,
    Vi skal som alle andre også have en autostol til vores lille pode. Hun er nu snart 11 mdr. og ved at vokse ud af baby-stolen. Efter at have læst på din side her, så er der jo ikke længere nogen tvivl om, at vi bliver nødt til at vælge en bagudvendt autostol! MEN, hvilken én… Vi har en Kia Sorento (sådan en pseudo-firhjulstrækker, hvor gulvet ved bagsæderne er hævet lidt og ved ikke om dette har nogen som helst betydning for de bagudvendte stole?)
    Hvilken stol vil du anbefale?
    Venlig hilsen Charlotte

    1. Lena Larsen

      Hej Charlotte

      Bilen har ikke været her endnu. Men mine efterhånden ret trænede øjne kan se det skal være en med en god hvilestilling. Nu ved jeg ikke hvor meget plads I skal bruge foran. Men her kommer nogle bud

      Britax Hiway 2
      Britax Maxway
      Britax Two Way Elite (Med ekstra hovedstøtte)
      Besafe Izi Kid eller Combi (2 styks klodser til øget hældning bør købes med)

      Støttebenet på dem skal bare stå et sted hvor der er fuld støtte under dem. De behøver ikke blive ført helt tilbage. Du placerer stolene der hvor der kommer til at passe med fuld støtte af støttebenet på gulvet.

  18. Charlotte

    Tak for det super hurtige svar 🙂
    Nu har vi undersøgt sagerne lidt mere og er ved at falde for en Cybex Sirona grundet dens dreje-funktion, så det er nemt at få barnet ind/ud af stolen og også fordi der er mulighed for at vende stolen fremad. Vi tænker fx. hvis man en sommer tager på bilferie vil det være en fordel at hun kan sidde på flere forskellige måder undervejs. Som udgangspunkt skal hun dog selvfølgelig sidde bagudvendt – men mere at muligheden er der… Kan se, at ét kritikpunkt er, at de ikke kan sidde i den så længe, som I andre af de bagudvendte stole, og så er det selvfølgelig mange penge at give ud; men omvendt tænker vi på, at hun er den første og forhåbentlig kommer der søskende en dag og måske passer det så fint med, at de er klar til en større autostol. Det man så måske skal tænke på er, hvordan Sirona´en er på et bagsæde med flere stole – ved du om den fylder meget eller lidt ift. andre. Og 1000 kr. spørgsmålet – hvordan skal vi forholde os, når nu den egentlig ikke er testet endnu??? På Cybex hjemmeside ser den jo meget lovende og sikker ud – men det gør de jo allesammen på producentens hjemmeside, så… Har du en holdning til Sironaen?

    1. Lena Larsen

      Hej Charlotte

      Jeg har ikke modtaget en meddelse om nye indlæg, så beklager det sene svar. jeg ville ikke tage mig så meget af at den ikke er testet endnu. Den kan vende bagud, der behøver du ikke at frygte noget selv uden tests.

      5-punktsselen skal fjernes før du kan anvende den fremadvendt,. Således kan du ikke anvende den fremadvendt for så at vende den igen. Så skal du have en helt anden stol.. Det er med vilje Cybex har konstrueret stolen som den er. Puden er ekstremt stor i forhold til selve stolen. Det samt at du skal fjerne 5-punktsselen fra stolen for at kunne anvende den fremadvendt er udelukkende for så vidt muligt at forhindre forældrene i at vende barnet fremad før den er lige ved at være udvokset i højden. Puden er slet ikke tiltænkt helt små børn.

      Hvordan den går i spænd med andre autostole på bagsædet kommer an på hvilke du har. En autostol mere i den modsatte side af bilen giver ikke problemer. Men så snart der skal en 3.ind på bagsædet begynder det at blive mere kringlet og du skal nok ikke regne med at få endnu en Sirona ind på bagsædet hvis det er tilfældet, for ud over pladsen i bilen er man også nødt til at tænke praktisk.

  19. Birgitte Hjerrild

    Hej Lena,

    Mange tak for en informativ hjemmeside – jeg vil klart anbefale den til familie og venner.

    Jeg har læst en del på din side, samt Tænks og FDMs tests, men er stadig i tvivl om, hvad der er det bedste valg for min familie.

    Jeg står mellem HTS Besafe iZi Kid X3 Isofix og Cybex Sirona. Jeg hælder umiddelbart mest til Cybex Sirona, da den har fået bedre resultater i Tænks test, men der er egentlig ikke den store forskel mellem de to stoles resultater. Min bekymring med Cybex Sirona går på, om ryglænet er langt nok, så min søn kan bruge den til han er 4+ år. Er det korrekt forstået, at de har lavet en opgraderet model, som er 5 cm længere i ryglænet, og i så fald, hvad hedder den og forhandles den allerede?

    Du skriver her på siden, at der kommer en Besafe Izi Plus, som kan anvendes til et barn, som vejer op til 25 kg. Kommer den med isofix-montering eller er det kun med selemontering?

    Vi har en Peugeot 206+ med isofix, som vi foretrækker at benytte. Jeg er 171 cm, min mand er 183 cm, og vores søn er 17 mdr. Hvilken stol vil du anbefale til os?

    På forhånd tak for hjælpen!

    1. Lena Larsen

      Hej Birgite

      Mange tak for de fine ord!

      Af de to autostole du nævner ville Besafen holde længst på barnets højde. Cybex ville dog være bedst hvis man kun tager pladsbehovet i Peugeot 206 i betragtning, da den er meget kompakt. Besafen fylder meget i 206. Det kan du se billeder af her på sitet Besafe X1 Fotos.

      Mht hvilken en der er sikrest af de to nævnte?

      Cybex – ny version har en selehøjde på 35 cm. Pladsbehovet i bilen er lille.
      Besafe: Selehøjden er 40 cm. Pladsbehovet i Peugeot 206 er stort.

      De har begge gode test resultater. jeg vil i den forbindelse lige smide et link til et indlæg her på sitet: det er en gennemgang af hvordan stolene testes og hvordan point fordelingen er.
      http://www.sikkerautostol.dk/2010/09/testresultater/

      der er brug for en kombination af begge de to autostole.

      Fair G 0/1/Bimbofix kan kombinere både pladsbehov og brugstid.

      Klippan Triofix kan også kombinere de to ting.

      De har begge både højden, sikkerheden og det lille pladsbehov med sig.

      Du kan overføre informationerne i indlægget om Forbrugertests til Klippan Triofix. I indlægget er Britax Multi-tech anvendt som udgangspunkt.

      Mvh
      Lena

  20. Ida

    Hej Lena
    Vi er ved at kigge efter autostol til vores datter på knap 11 mdr. Jeg tænker, at den skal være bagudvendt, og har kig på en Axkid Kidzofix. Der er jo ikke ret mange butikker i dk, der sælger den, så det er svært at prøve den i bilen – vi har en ford s max, så jeg tænker det ikke er et problem at få plads til den?
    Har axkid Kidzofix sovestilling?
    Og hvordan, når de bliver større og ikke kan bruge den bagudvendt mere, skal der så noget ekstraudstyr til eller vender man den bare om? Og kan den så stadig sidde med isofix?
    Hvordan er det med sådan en bagudvendt autostol, er den til at tage ud igen, hvis fx bedsteforældrene skal passe en dag og have den over i deres bil?
    Har du andre forslag til bagudvendt, når kravene er at den selvfølgelig skal passe i vores bil og så skal den have sovestilling?
    Mvh
    Ida

    1. Lena Larsen

      Hej Ida.

      S-Max er en meget rummelig bil,

      Jeg har ikke haft Kidzofix i den, men en stol med et tilsvarende pladsbehov (Maxi Cosi Mobi)

      Så kidzofix burde kunne være der med mindre I er meget langbende – dvs noget over 180 cm.

      Kidzofix kan vendes om og bruges som bæltestol til 25 kg med en isofixstrop man kan købe som ekstra udstyr. man behøver ikke den strop.

      Kidzofix har 3 hvilestillinger.

      Vær opmærksom på at kidzofix ofte er en meget pladskrævende autostol. og at den har et støtteben. Støttebenet skal ned og stå på bunden af de gulvrum der er i jeres S-Max. med midnre I sætter stolen i midten af bilen.

      Selv bruger jeg telefonbøger og deslige til at fylde rummene ud med – ikke mursten, træklodser og bøger.. Axkid selv har ikke en løsning for det specifikt for deres stole.

      Den skal monteres med to forankringsseler – også når den monteres i bilens isofixbeslag. der følger et sæt stropper med til montering i enten forsædet eller skinnerne. I Ford S-Max skal de ind i forsædet. Det kan du se billeder af på billedsitet for Kidzofix her. det er muligt at købe et ekstra sæt til bil nummer to.

      Jeg skal se hvilke af de andre der er godkendt til bilen

      En anden mulighed er Akta Graco Duologic 2/Klippan KISS. Klippan har deres egen løsning til disse gulvrum. Styrophor 80 kg/cm. denne stol er også pladskrævende – sådan ofte. Men til mindre ture for bedsteforældrene er det nok ok.

  21. ida

    Hej Lena
    Tak for svar. Jeg har lige et par spørgsmål mere. Mht gulvrummene, så er de næsten fyldt af sådan noget sort hårdt flamengolignende materiale, hvor der kun er lavet plads til fx det udstyr, der skal bruges, hvis bilen punkterer. Skal støttebenet så stadig helt ned på bunden, eller kan man godt sætte det ovenpå “låget”. Uh, det er svært, når der næsten ikke er nogle butikker, der sælger den – og den i øvrigt er udsolgt næsten alle de steder, jeg har fundet den.
    Jeg har også “opdaget” axkid minikid, som jo dækker samme størrelse barn, men hvad er så forskellen – der står, at den er mindre pladskrævende, men kan den det samme?
    Endnu en gang tak for hjælpen.
    Vh
    Ida

    1. Lena Larsen

      De skal fyldes helt ud. det som ligger i dem lige nu rækker ikke. Hvis I har nogle gamle telefonbøger, så læg dem i. Eller tag en tur ud til et byggemarked og køb en plade styrophor/Styrodur 80kg/m. De er billige og er nemme at skære til.

      det er dog okay at sætte støttebenet på gulvet i et af de hulrum der er i gulvrummene.

      Minikid har ikke isofix, og den er mindre pladskrævende end Kidzofix som fylder temmelig meget – lidt afhængig af bil selvfølgelig. men typisk fylder den meget. Minikid skulle fylde 5-6 cm mindre og det mærkes.

  22. Mette Christensen

    Først og fremmest vil jeg sige tak for en super god webside med masser af nyttig info, Jeg vil dog meget gerne have et råd angående autostol til vores pige på 6 mdr, Vi er på udkig efter den næste autostol, som helt sikkert skal være bagudvendt, men i og med, at man ikke kan regne med testene af de bagudvendte, synes jeg at det er lidt svært at gennemskue hvilke af dem, der så egentlig er de bedste. Vi har pt en Peugeot 207 fra 2006, 3 dørs med isofix, og vores datter er en lang og slank pige, hvilken af de bagudvendte autostole vil I så anbefale os? Jeg har selv haft lidt kig på Klippan Triofix eller Cybex Sirona som har hver deres fordele, for Triofix vedkommende synes jeg nemlig, at det er rigtig dejligt, at den kan bruges helt op til 36 kg, så man “slipper” for at skulle have en ny autostol igen, når hun bliver 4, men jeg vil nu heller ikke gå på kompromis med sikkerheden alene for at “spare” en autostol. Sironaen er jo rigtig smart med dens drejefunktion, jeg er dog i tvivl om, om det er noget, man får noget ud af i en 3 dørs bil? Med mindre stolen bliver monteret på forsædet, hvilket vi dog også ofte gør med babystolen. Men også Besafe iZi Combi X3 ISOfix har været lidt inde i billedet. Så som sagt, er jeg meget i tvivl, så jeg håber, at du kan vejlede mig lidt. 🙂

    Mvh Mette Christensen

    1. Lena Larsen

      Hej Mette
      Tusind tak for det. jeg svarer dig kun herinde. Testene er og bliver kun en guide uanset om det er en fremadvendt autostol man kigger på eller en bagudvendt. brugervenligheden fylder rigtig meget i det endelige resultat, og da denne del er subjektivt vurderet så er alt jo relativt. Dvs. at synes man ikke selv de punkter hvor en autostol har fået dårlige point er svært eller skidt, så gælder resultatet for netop det punkt nemlig IKKE for DIG. Kan du montere autostolen rigtigt osv osv. og har stolen fået en dårlig karakter i disse dicipliner, så kan du også se helt bort fra de dårlige resultater der. At en perosn oplever problemer med en autostol er ikke ensbetydende for at naboen vil have de samme problemer med den samme autostol i den samme bil.

      MODSAT, hvis du ikke montere din autostol rigtigt, barnet klager over manglende udsyn, ondt i benene og har autostolen fået en god karakter i disse dicipliner, så gælder disse gode resultater HELLER ikke for lige netop DIG og DIT barn.

      Forbrugertestene fra TÆNK, ADAC, FDM osv har altid været tiltænkt som en guide og ikke det ultimative svar på hvilken autostol man skal købe.

      Jeg har slet ikke noget imod disse tests – slet ikke. Men jeg har noget imod at man ikke gør dem mere gennemskuelige for folk – dvs forklarer hvordan pointene fordeles, hvad der vurderes, om viúrderingerne er objektive eller subjektive og at resultaterne ikke gælder hvis man ikke har problemerne som beskrevet, eller ikke oplever barnet trives i stolen – og den har fået en god karakter for komfort,benplads osv,

      Jeg ved godt Autostol.dk mener testene ikke kan bruges til de bagudvendte autostole. Hvis det var tilfældet, kunne de slet ikke bruges til nogen type autostol, for det er gennemskueligheden der problemet med dem og intet andet. Derfor er lavet et indlæg her på sitet der gennemgår forbrugertesten hele vejen igennem.
      http://www.sikkerautostol.dk/category/forbrugertests/

      Til en 3-dørs bil er drejefunktionen behændig. Indtil videre har kun Cybex Sirona denne drejefunktion. den kan dreje 90 grader med 5-puntsselen i.. Den er dog lille af størrelse,

      Lige om lidt kommer der en Britax bagudvendt/fremadvendt autostol på markedet – også med isofix montering. Denne autostol kan dreje 360 grader uden at man skal tage noget ud. Størrelsen på den skulle være god -som jeg ser det -på størrelse med Max-Fix og Maxway. jeg har ikke set den endnu. denne autostol hedder Britax Dualfix
      http://www.britax.co.uk/car-seats/car-seats/dualfix

      En anden og lidt mindre behændig model med isofix er Britax Max-Fix.

      Klippan Triofix kan også nemt vær der med mindre man er godt 2 m høj.- den er også uden drejefunktion.

      Fair G / Bimbofix er også god pladsmæssigt set. Men den er nok den sværeste at få barnet ind i, da den sidder meget højt i bilen.

      men hvis I kan vente lidt endnu, så kig på den der Britax Dualfix. Den skulle komme engang i Juli. men som sagt jeg har ikke selv set den.

      1. Mette Christensen

        Hej Lene

        Tusind tak for din hjælp. Jeg har holdt lidt øje med Britax Dualfix, som du foreslog os, men det ser ikke ud til at den er kommet på det danske marked endnu, har du hørt nærmere om, hvornår den skulle komme og hvad prisniveauet bliver?

        Jeg har lige et uddybende spørgsmål omkring de forskellige autostole, du har foreslået, for jeg vil nemlig høre, hvilken en af dem, du mener, at der bedst kan være i en 3 dørs Peugeot 207? Du skriver at Klippan Triofix godt vil kunne være der, men er den en af de foreslåede stole, som fylder mest eller kan den lige så godt være der som de andre?

        Mvh
        Mette Christensen

        1. Lena Larsen

          Hej Mette

          Dualfix skulle komme i august/september i de danske butikker. Prisen skulle ligge 4000-4500 kr. Jeg håber ikke den kommer til at koste mere end allerhøjest 4000 kr.

          Man skal være meget langbenet for ikke at have plads til denne og Triofix. Men når nu den skal være bagudvendt og bilen har 3 døre, så ville jeg gå efter Dualfix. Det er noget nemmere at sætte barnet i stolen og tage det ud igen end det vil være med de andre. Dualfix kan drejes hele vejen rundt uden at man fjerner noget fra stolen. Så I vil kunne sætte barnet i stolen fra fordørene, nøjagtig som hvis I havde købt en fremadvendt stol.

          Klippan kan sagtens være der. der skal meget til før disse to autostole ikke kan være bag jer. Og de kan monteres i bilen begge to.

          men for nemhedens skyld ville jeg gå efter Dualfix. Hvis I så ønsker barnet skal sidde bagudvendt efter Dualfix er udvokset enten i højden eller med vægt, så kan det også lade sig gøre og til den tid kan barnet selv kravle ind og ud af stolen og skal kun have hjælp til at blive spændt fast og løsnet. En god ide er så at barnet får skoene af inden.

          1. Mette Christensen

            1000 tak for hjælpen, jeg tror vi satser på Dualfix så. Jeg har faktisk lige fundet den på en engelsk hjemmeside, hvor vi kan få den til 3029 kr inklusive leveringsomkostninger, så jeg tror jeg bestiller den der, for den bliver nok næppe billigere herhjemme og da slet ikke til at starte med. 😉 Så er vi også fri for at vente på at den kommer i DK.

  23. Charlotte

    Hej Lena

    Et spørgsmål som jeg ved er svært for dig at svare på da du skal “have tingene i hænderne”, men du får det alligevel 🙂 Sagen er at vi er ved at undersøge om der mon kan være tre autostole på bagsædet af vores gamle polo fra 98(!) Vi har to autostole str. 15-36 kg stående pt. Den ene er en cybex solution X-fix og den anden en cybes pallas – bruges uden pude nu (ligner denne http://www.playhouseonline.dk/Pallas-fix.htm men uden iso fix). Vi har kun en hoftesele i midten så det gør jo også tingene lidt mere besværlige. Sagen er at vi skal have skiftet bilen på et tidspunkt, men at det ikke bliver lige nu grundet økonomien. Da vi måske planlægger familieforøgelse er vi derfor ved at undersøge om vi skal finde cyklerne frem i en periode eller om vi måske kan få den bagudvendte babystol “presset” ind i midten. Der er airbag i passagersædet, der desværre ikke kan slås fra så stolene skal være bagi. Jeg ved godt, at du ikke kan give et svar da du har brug for at se og afprøve, men har du mon erfaringer med om det kan lade sig gøre i samme størrelse bil og med to fremadvendte stole som beskrevet?

    Mvh. Charlotte

    1. Charlotte

      Jeg glemte at skrive, at der også er en “bule” i midten på gulvet som jo nok også spiller ind i forhold til hvis en stol skal fæstnes med selebase?

      1. Lena Larsen

        Hej Charlotte
        Ja, jeg skal helst have sådan noget her mellem hænderne. det handler om hvilke stole der mikser godt sammen i de enkelte biler.

        Men med med pudestole som disse to er det i alle tilfælde pånær et endt med en udskiftning af dem også. De er for brede generelt. Besafe Izi Up har ofte løst dette. men det har så været spørgsmålet hvad man satte i midten.

        Forhøjningen der er ikke et problem så længe stolen eller basen ikke løftes op fra sædet når støttebenet sættes ned.dernæst skal selebasen være godkendt til hoftesele. Så vidt jeg husker skal disse monteres med 3-punktsselen.

        Så det må nok blive cyklerne indtil I får en anden bil. Det skulle da lige være at airbaggen blev afmonteret på værksted.

        1. Charlotte

          Hej Lena
          Tak for dit svar. Jeg vender tilbage igen hvis det bliver aktuelt med nummer tre og vi derfor har brug for endnu en stol. Efter at have læst her på siden er jeg overbevist om, at også stol nummer to skal være en bagudvendt.
          God dag.
          Mvh. Charlotte

          1. Lena Larsen

            Tak for ordene Charlotte,

            Du skriver eller ringer bare hvis det bliver aktuelt.

  24. Hanne

    Hej Lena.
    Tak for sådan en brugbar og informationsrig side du har. Trods det, skriver jeg alligevel for at høre dit råd vedr autostol til vores søn. Vores søn er 10 mdr. og vejer ca 10 kg. Han skal have en ny autostol, og jeg vil købe en bagudvendt stol. ( jeg synes de stole som både kan vendes forud og bagud, er smarte)… Fordi måske vi så kunne bruge autostolen i begge biler? (Men det forudsætter at stolen er nem at montere).

    Vi har en Aygo 2009 (5 dørs) og en toyota Haice fra 2010 (3 personers)
    Jeg er mest tilhænger af rømer/britax stolene. Jeg har kigget meget på deres helt nye stol, dualfix, vil den være god for os? Jeg er så imponeret af den, at hvis den er lige så god og velegnet som jeg kan læse mig frem til, er jeg villig til at købe to stole, altså en stol til hver af vores biler…
    Jeg synes ikke stolen ser ret stor ud, på billedet du har sat ind… Og der er pigen 3 år?

    En anden stol som jeg fandt på din side er en britax, som hedder ( mener det var ) maxfix…
    Vi har ikke andre børn, som der skal tages hensyn til, og for det meste er vi blot en voksen i bilerne.
    Jeg er spændt på hvad du svarer, måske der er en helt tredje stol, som vil være den bedste for os.
    God sommer.
    Mvh.
    Hanne.

    1. Lena Larsen

      Hej Hanne

      UHH, beklager at du har måttet vente så længe på svar.

      Man skal være langbenet for at der ikke er plads til Max-Fix og Dualfix. De er begge ret pladsbesparende. Omvendt ser det heller ikke ud som om at der er meget plads til barnets ben, Men der bliver de fleste overraskede.

      Dualfix ser også ud til at være mindre en Max-Fix men de er faktisk lige store. udformningen af Dualfix snyder øjenene.

      begge kan være i de små biler der med mindre man er meget høj

      mvh
      Lena

  25. Las_cola@hotmail.com

    Tak for svar. Det er helt ok der er gået lidt tid, inden du svarer. Du skal jo også have ferie.

    Jeg køber en dualfix til min Aygo.
    Hvilke stole vil være velegnet til vores Toyota haice?

    Mvh
    Hanne

    1. Lena Larsen

      Hej Hanne

      Til Toyotaen ville jeg gå efter en af de store selemonterede så som Axkid Minikid fx. og Britax Two Way Elite. De holder rigtig længe alle sammen. De bruger forankringsseler som du enten spænder fast i forsædeskinner foran eller ind i selve sædet og derefter fører selerne under sædet mod fronten så stolene kan spændes forsvarligt fast i bilen. Læg mærketil at selerne på Two Way Elite SKAL krydses ved forsædemontering.og Minikid kan de krydses men SKAL ikke..Til et bredt forsæde (nogle Hiace biler har dobbelt forsæde som et sæde) der SKAL de krydses. på begge stolene. Two Way Elite SKAL monteres med kontakt til instrumentbrættet da den ikke har et støtteben. Monter stolen uden at stramme så meget, kør forsædet så langt frem at den får fast støtte af instrumentbrættet, så strammes selerne.

      Samme metode kan bruges med Minikid.

      Så har I en stol til senere brug efter Dualfix. De tager dog noget plads i Aygoen, men jeg har selv siddet foran Two Way Elite i Peugeot 107 engang med mine 180 cm og det gik lige.

  26. Las_cola@hotmail.com

    Tak for svaret.

    Jeg synes britax two way elite er meget åben, og ikke så støttende ved hovedet.. og faldt derfor over Britax Multi tech 2. Vil den kunne anvendes i vores Toyota haice? Og hvad synes du om den?

    Mvh.

    Hanne.

  27. Lena Larsen

    Hej, det kan du godt, men med tiden bliver du nok nødt til at lægge ryglænet tilbage for at give mere benplads. Husk at deaktivere airbaggen

  28. Rikke Fasmer-Jensen

    Hej
    Har du Dualfix, som vi evt. kan komme forbi og prøve i vores bil? Vi venter tvillinger om senest 1½ mdr. og har i forvejen en søn på 4 som sidder i en Rømer kidfix – er meget i tvivl om det kan være i vores Toyota Corolla stationcar…

  29. Lena Larsen

    Hej Rikke,

    Jeg har Dualfix her ja. Kan du på mandag uge 36?

  30. Lone

    Hej Lena

    Har godt nok skrevet på Autostol.dk men prøver også her 😉

    Skal have ny autostol. Vores datter er, 1 år, 10,6 kg og 78-79 cm.
    Har pt en Römer Babysafe Plus II, ,men den er ved at være for kort til hende.

    Vores bil er en Ford Focus Stc. Hvad kan du anbefale?

    Selvfølgelig bagudvendt og vi har ikke ISO fix.

    Vh Lone

    1. Lena Larsen

      Hej Lone

      Jeg svarer her, da det er mit eget site.

      Britax Two Way Elite har de andre som har haft denne bil valgt, med en ekstra hovedstøtte i og de har været på højde med dig. Men den skal du anvende en ekstra hovedstøtte til da den er “åben” foroven.

      Britax Multi-tech
      Britax Hiway 2 (hældning indstilles inden stolen sættes i bilen)
      Britax Maxway (Hældning indstilles inden stolen sættes i bilen)
      Axkid Minikid (Hældning indstilles inden stolen sætte si bilen)
      Maxi Cosi Mobi (så længe du sidder foran den) Hældning kan indstilles med en hånd.
      Klippan Kiss 2/Akta Graco Duologic 2 (har isofix, men 2 og 3 punkts sikkerhedssele kan bruges). Høldning kan indstilles med en hånd,
      Besafe X3 (begge modeller): (hældning kan indstilles med en hånd)
      Besafe Izi Plus (hældning kan indstilles med en hånd)

      vedr. Minikid, Hiway og Maxway: Disse kan monteres helt ind til bilsædets ryglæn hvis man vil det, Dette får de fleste brug for så længe de er i fuld hvilestilling. senere kan de rettes mere op og flyttes længere ud på kanten af bilsædet for at give barnet ekstra benplads.

      Så det er immervæk en del

      Tænks og FDMs test er kun en guide. Prøv at læse indlægget om Forbrugertests som du finder i højre kolonne. der kan du finde en gennemgang af testen, hvordan pointene fordeles og det hele. Har man ikke problemer med de ting som de bagudvendte (feks) får slag for, så gælder karakteren og bedømmelsen ikke for jer. det er der mange som ikke er klar over, men det er sådan landet ligger og det kommer somregel bagpå forældrene.

      mvh
      Lena.

  31. Lone

    Tusind tak for svar 🙂

    Dvs jeg kan bare vælge en af de nævnte? De passer til vores bil.

    Er der en der er bedre end andre efter din erfaring, f.eks en der kan drejes eller lign.?

    Vh Lone

  32. Lone

    Har lige tjekket nogle af de nævnte på hhv Tænk og FDM. De er helt i bund i den ene og ikke nævnt i den anden. Er det virkelig sikkert at anskaffe så?

    1. Lena Larsen

      De tests har en del mangler. Ifølge dem er fremadvendte de sikreste autostole. jeg vil råde dig til at læse indlægget om Forbrugertests. der kan du læse hvordan der testes og hvrdan pointene fordeles. Den er noget mangelfuld og er ikke en god guide il hvad der er bedst. Det blev yderligere bekræftet på et besøg hos VTI (udfører Plus test og ECE R godkendelsestest) sammen med Besafe i denne uge iøvrigt.

      Så du kan være helt og aldeles rolig på at de er gode nok – meget mere sikker end testvinderen.

  33. Nynne Hansen

    Hejsa! 🙂

    Jeg søger en efterfølger til babyautostolen. Har set at man kan få en/nogle, hvor man kan dreje stolen for nemmere fastspænding af barnet… Hvilke stole kan det?
    Og samtidig må den gerne fylde så lidt som muligt (særligt i bredden, da der skal stå 3 stole på række)…

    Hvad vil du anbefale?
    (Er faret vild i denne jungle ;-P)

    Mvh Nynne

    1. Lena Larsen

      Hej Nynne

      Cybex Sirona og Britax Dualfix kan rotere på basen. Cybex 90 grader og Dualfix 360 grader.

      Når det gælder en tre-på-tværs kombination som tilfældet er her, så findes der desværre ikke et entydigt svar på hvad der er godt og hvad der er skidt.

      Det hænder at der skal tre nye autostole til for at få en fornuftig løsning på det, som både er sikker og praktisk. men tre nye stole er under alle omstændigheder væsenligt billigere end en ny bil og mindre besværligt end at skulle sælge den nuværende bil.

      Det er sådan at autostole er lige brede, som er ca 45 cm. Det er nemlig ikke basen man skal måle på når det er en 3-på-tværs-kombination. Det er selve sædedelen i autostolen der skal måles på over det bredeste punkt, for det er her der kan opstå problemer.

      Det næste som er vigtigt er at de tre autostole som skal være i bilen – spiller sammen. Dvs at de hver især kan monteres forsvarligt i bilen og IKKE ramler på hinanden på en måde så dette ikke er muligt.

      Hvilke der går godt sammen er individuelt. Det afhænger af flere ting:

      – Bilen de skal være i.
      – De andre autostole som også skal være på bagsædet.
      Hvor nemt det er for de større børn at komme ind og ud af deres stole samt spænde sig selv fast/blive spændt fast.
      – De voksne foran.

      Med tre på tværs er man nødt til at kigge på den rent praktiske side af sagen også. Dette gælder særligt med en kombination hvori der indgår en selepude til et større barn. Det er stort set altid tilfældet, at sådan en indgår. Om ikke andet, så kommer den til det på kort sigt.

      Af rent praktiske årsager og nogle gange også af sikkerhedsmæssige årsager (montering ikke mulig) er dem som monteres helt ind til bilsædets ryglæn ikke en god løsning. Men det er en selemonteret stol som monteres med afstand derimod.

      Derfor er en afprøvning inden køb påkrævet.

      Du kan se eksempler på de problematikker man kan støde på, på disse fotosider:

      Opel Zafira feks.
      http://www.sikkerautostol.dk/stoleseats-18kg40lbs/klippan-triofix/klippan-triofix/

      Ford Focus st. og Peugeot 307SW.
      http://www.sikkerautostol.dk/stoleseats-18kg40lbs/besafe-izi-kid-x3/besafe-izi-kid-x3-fotosphotos/
      Besafe Izi Kid X3: Ford Focus 2004: Familien kom igen: Her lykkedes det at montere en Britax Two Way Elite på højre side og en Akta Graco babystol med base på den anden side. Britaxen kunne også have været der. der er dog ingen billeder af den afprøvning.

      Peugeot 307SW
      http://www.sikkerautostol.dk/stoleseats-18kg40lbs/besafe-izi-kid-x1/besafe-izi-kid-x1-fotosphotos/

      Skoda Superb, Opel Zafira
      http://www.sikkerautostol.dk/stoleseats-18kg40lbs/akta-graco-duologic-2kiss/akta-graco-duologic-2-kiss-fotosphotos/

      Skoda Superb og Opel Zafira
      http://www.sikkerautostol.dk/stoleseats-25-kg55lbs/maxi-cosi-mobi/maxi-cosi-mobi-fotosphotos/

      Skoda Fabia St og Opel Zafira
      http://www.sikkerautostol.dk/stoleseats-25-kg55lbs/britax-hiway-2-2/britax-hiway-fotosphotos/

  34. ida

    Hej Lena
    Jeg stillede nedenstående spørgsmål den 27. august under beskrivelsen af dualfix stolen, nu forsøger jeg her, da vi snart må tage en beslutning (vores datter på 14 mdr er ved at være for stor til babystolen):
    Hej Lena
    Jeg har før spurgt dig til Axkid Kidzofix stolen, men da vi ikke har bestemt os endnu, vil jeg lige høre med Dualfix (ingen af de to stole er jo ret lette at opstøve i DK, så det er svært at få et klart billede af, hvordan de er). Vores datter er lige fyldt et år og sidder stadig i babyautostolen, men nu skal hun snart over i en større stol. Vores bil er en Ford S-max, så der er god plads, men kan du sige noget positivt/negativt om de to stole i forhold til hinanden? Jeg kan se at dualfix ikke dækker ligeså langt op i alder, men vi har flere autostole, til større børn, som hun kan komme over i, når hun bliver 4 år/18 kg, så det er ikke så alt afgørende.
    Tak, fordi der er et sted som dette, hvor man kan få brugbare svar.
    Vh
    Ida

    1. Lena Larsen

      Ups Ida,

      Det er en miser.

      jeg har erfaring Med S-Max. det er et ordenligt skib af en bil med god rumlighed. jeg har haft stort set alle de bagudvendte i en fra 2007. Maxi Cosi Mobi fylder typisk ret meget men fik mini-størrelse i S-Max. Jeg er 180 cm høj.

      Hvor lange er I? Hvis I er højere end mig altså?

      Axkid holder uden tvivl længst. Den er noget større end Dualfix. den kan monteres med bilens 3-punktssele. Axkid kræver montering med forankringsbånd uanset hvordan den monteres. Pladsbehovet er som Maxi Cosien. Hældningen indstilles inden stolen sættes i bilen.

      Dualfix, er noget mindre. kan ikke monteres med sikkerhedssele, vægtgrænse til 18 kg. ingen forankringsseler påkrævet.

      Du skal være obs på at S-Max har opbevaringsrum i gulvet. Disse skal fyldes ud med styrophor. maerialet der fyldes med skal have en stød absorberende effekt.

      Støttebenene på større bagudvendte og også fremadvendte autostole kan nemt brage igennem lågene. Lågene i Ford bilerne er lavet af træ og de knækker meget nemt. (jeg har set dette hos Ford).

      Få dem demonstret i egen bil inden køb, så monteringen og anvendelsen er helt på plads. dette gælder særligt for Axkid. Er dette ikke muligt, så bestil den valgte autostol og send billeder af alt hvad du har foretaget dig med den (monteringen). Så kan jeg gennemgå evt. problemer med dig og fidne løsninger på dem. Du kan stille spørgsmål ved samme lejlighed.

      Godt du kan bruge sitet.

      mvh
      Lena

      1. Ida

        Tak for svar, ja problemet med de to stole (og bagudvendte stole i det hele taget) er at de ikke er til at opdrive i fysiske butikker – babysam aner fx ikke, hvornår de får dualfix hjem, og axkid er udsolgt, de steder, der har forhandlet den – jeg kan finde to danskesprogede hjemmesider, der har den. Men med det du skriver om støttebenene, er dualfix jo så ikke en mulighed …
        Tak for tilbudet om billedegennemgang af monitering – vi bor nemlig i Aarhus, og tak for svar 🙂
        Vh ida

        1. Ida

          Vi er i øvrigt begge lige omkring 180

    2. Lena Larsen

      Kommer i tanke om at Britax kun godkender deres autostole til siddepladser med opbevaringsrum såfremt støttebenet kan nå bundne af dem. jeg tvivler meget på at Dualfix kan nå bunden.

      1. Ida

        Når du skriver at hældningen på axkid indstilles inden den monteres, hvad betyder det så – kan stolen ikke lægges i hvilestilling, når den først er monteret?

        1. Lena Larsen

          Ja,men jeg har nu fået den til at gå i hvilestilling med den monteret. det kræver dog lidt af armen der udfører opgaven. jeg har gjordt det med drengen flere gange.

  35. Diana

    Jeg står og skal have 3 autostol i bilen. Har en berlingo fra 2011, med 3 alm enkeltsæder bag i. Har 2 drenge på 4 og 7, der sidder i en storcenmüle selepude med ryglæn og isofix, bag hvert sæde. Jeg skal have 3 stol i midten, der er ikke isofix, vil meget gerne have en baudvendt. MEN hvordan er pladsen, hvor selerne skal spændes , da drengene selv tager selerne på- Hvilken stol ville være oplagt for os at undersøge?

  36. Lena Larsen

    Hej Dina

    Hvor gammel er barnet og kan det sidde selv?

    En 3 kombination er typisk ikke et problem i biler som din pga de 3 fulde sæder bagi. men som du selv skriver så skal det også være en praktisk løsning.

    Følgende monteres med afstand til ryglænet og leverer plads til at fastspænde de to store børn:

    Maxi Cosi Mobi
    Besafe: Alle selemonterede modeller inkl. Izi Plus
    Britax Hiway 2
    Britax Maxway
    Axkid Minikid. Barnet skal have en størrelse som en 1 åring for at kunne spændes forsvarligt fast i denne stol.

    Jeg har efterhånden en del erfaring med 3-kombinationer. I 9 ud af 10 tilfælde ender det med en Besafe izi Up X3 (Fix) til den store. Den har ingen horn som sikkerhedsselen skal under og stolens sider følger med op og ned sammen med hovedstøtten – noget som er guld værd med 3-kombinationer fordi det øger pladsen til at de store børn kan spænde sig selv fast og blive spændt fast af de voksne betragteligt uanset hvordan der ser ud på bagsædet af bilen. Og sikkerheden i Besafen er også top.

  37. Diana

    Mange tak for svar. Barnet er 9 mdr og kan sidde selv, men hun er en lang smal model. Vi går ud og kigger/prøver izi modellen i bilen. 🙂

  38. Klinte

    Hej Lena. Super side. Synd, at forhandlerne i Danmark ikke forstår vigtigheden af bagudvendte stole, som du gør.
    Vi har en Renault Grand Scenic fra 2012 og vil gerne have to bagudvendte stole ved siden af hinanden. Min mand er 192 cm og jeg er 164. Vi har to børn (1år og 3 år) – Vi var helt klar til at købe Kidzofix, men ombestemte os efter crashtesten. Nu er vi mest inde på Maxi Cosi Mobi, men er usikker på, om den fylder for meget. Vi har isofix, men synes også det er vigtigt at have stole, der rækker til mindst 25kg. Hvad tænker du, er der andet, vi skal kigge på. Belogic har også været oppe at vende. Det er en jungle – og vi vil jo finde det bedste uden at blive ruinerede;-) Tak , tak

    1. Lena Larsen

      Hej Klinte

      Taak for de fine ord!

      Scenic har 3 hele sæder bagi. I kan sætte Mobi i midten.

      Du kan have dem allesammen stående bag dig.

      Den andne kan stå bag det sæde du sidder i.

      Vær opmærksom på at bilen har rum i gulvet.

      Klippan og Besafe har forslag til hvordan disse fyldes ud. De kan fyldes med Styrodur – an vidst købes i Bauhaus til få penge.

      Det er dog bedst at se dem inden køb. Det er så vidt jeg ved også den eneste mulighed for at købe feks Besafe og Britax

  39. Klinte

    Tak det med gulvet, havde jeg ikke tænkt på:)

  40. Amy loubser

    Hi, thanks for great website. I have a Toyota Landcruiser Prado 2008 model and not sure which rear facing seat will fit best. I would ideally like an Isofix, the Britax MaxFix sounds ideal for my 8 month old. I can’t go to a place to fit the seat, as you can’t get them here in South Africa, I will have to import the seat …could be a costly mistake. Do you have any experience with this car? Will it be safe/simple for me to fit a seat myself, or does one really need an expert to do it? Thank you

    1. Lena Larsen

      Thanks Amy

      Nice to read!

      Tough I have not seen your car here yet, Im not too worried. This is a very compact seat. Being an isofix seat installation is simple. Just hold on to the isofix arms when you “plug it in” otherwise they will just go right back into the seat. look for the green indicator on both isofix arms in order to make sure they have latched on to the isofix in your car.

      1. Ashleigh Da Costa

        I know that this is a really really old thread but just some info for moms who stumble upon this later: you can order the britax multi tech 2 from any Volvo dealership. Its been rebranded with their Logo but it is still the genuine britax multi tech II.

  41. Lisbeth Hansen

    Kære Lena
    Jeg har tvillinger på ca 1 år, som snart skal have næste autostole – bagudvendte.
    Jeg har kigget alverdens steder samt på autostol.dk og sikkerautostol.dk, men synes virkelig det er en jungle!
    Jeg vil jo helst have en af de stole, som scorer bedst i test (fx HTS besafe izi kid X3 eller acta graco duologic/belogic), men da jeg jo skal bruge to ved jeg ikke hvordan det passer i min bil – en berlingo fra 2005 – og hvad det bedste valg er? Kakn du hjælpe med et par råd?

    Mvh
    Lisbeth

    1. Lena Larsen

      Hej Lisbeth

      Af de tre mærker som er nævnt her ville jeg lægge ud med Besafe og scorer godt i test. Besafes stole findes i danske butikker. Det gør de to andre ikke. At finde Belogic vil jeg tro efterhånden er som at lede efter en nål i en høstak.

      Om de vil fylde for meget er svært at sige. Dertil skal jeg kende folks højde.Men de kan monteres sikkert i bilen. Så vidt huskes så er Berlingo udstyret med rum i gulvet. Disse skal fyldes ud med kataloger eller styrodur (købes i byggemarkeder). Da der er tre lige brede sæder i bilen kan den ene af dem sættes i midten – feks izi Plus og den anden bag passagersædet. Så kommer de ikke til at genere føreren af bilen på nogen måde.

  42. Maria

    Hej Lena,

    Jeg vil høre om du kan hjælpe os, i forbindelse med valg af autostol?

    Vi har kig på Römer dualfix, Cybex Sirona, og Besafe Izi combi X3.

    Vi vil gerne have en autostol, hvor vores søn kan sidde bagudvendt så lang tid som muligt.
    De tre vi har valgt

    Ifølge en sælger i øbskebørn ser vi flg. fordel/ulemper ved de tre.

    Römer dualfix: barnet kan ikke sidde bagudvendt så lang tid. Stolen kan dreje 90 grader og kan både være bgudvendt og frontvendt med isofix. spændes med sele begge veje.

    Cybex Corona: barnet kan ikke sidde bagudvendt så lang tid. Stolen kan dreje 90 grader og kan både være bgudvendt og frontvendt med isofix. Spændes med pude når den er frontvendt, hvilket skulle være mere sikkert.

    Besafe Izi combi X3:Barnet kan sidde bagudvendt i lang tid (der er god benplads). Stolen skal monteres med sele, når den er frontvendt og barnet skal spændes med sele frem for pude, når den er frontvendt.

    Kan du evt. supplere med noget i forhold til vores valg. Vi har en passat fra 2006.

    Mvh Maria

    1. Lena Larsen

      Hej Maria

      Stolene til 25 kg holder længst på vægt og i de fleste tilfælde også på barnets højde. De er længere i ryggen med enkelte undtagelser (Hiway og Maxi Cosi Mobi) og har en højere vægtgrænse. En korrekt selemonteret bagudvendt autostol er lige så sikker som en monteret med isofix. Men de holder længere på vægten og i de fleste tilfælde også på højden.

      Benpladsen til barnet. Børn kan sidde ganske behageligt i stillinger som voksne ikke synes ser behagelige ud. Men så længe barnet ikke klager så lad dem endelig blive siddende i den bagudvendte stilling med mindre stolen er udvokset inden på enten højde eller vægt.

      Min egen søn har jeg haft siddende i Klippan Triofix feks da han var 5 år og 120 cm høj. Det er en stol med noget begrænset benplads. men han sad fint. Han er ikke den eneste. Alle forældre bør lade barnet selv sige fra. der er ingen sikkerhedsmæssig brist i at lade dem sidde med benene bøjede. Man kan tage skoene af dem mens de sidder i bilen – det giver en del ekstra plads til benene.

      Af dem som kan købes i danske butikker holder Besafe Izi Plus længst tid. Det måler jeg ud fra stolryggens længde og vægtgrænsen på den. Den er længere i ryggen end de andre og har en vægtgrænse på 25 kg. Benpladsen til barnet er den samme som i izi Kid og Izi Combi

      brugstid på dem: dette er ca tal, da børn er forskellige

      Izi Plus: brugstid: Til barnet er ca 5-5½ år og 115-120 cm ca.
      Izi Kid/Combi: Til barnet er 4-4½ år ca og 110-115 cm ca. (længste barn jeg har set i den var 115 cm)

      Rømer Dualfix: Denne stol ser faktisk mindre ud end den egenligt er:: 3½-4 år og 100-107 cm ca(jeg har set en pige på 3 år og 102 cm i den og hun sad stadig godt og havde en lille smule plads at vokse på).

      Cybex Sirona: 2-3 år. det skal lige siges at jeg flere gange har hørt fra ejere af den at den var ved at være udvokset på højden selvom barnet kun var 1½ år gammelt. da har de måttet indstille selen i højeste hul.

      Rømer Dualfix kan vende 360 grader på basen med det hele i.
      Cybex Sirona kan vendes 90 grader med 5-punktsselen i. For at vende den 180 grader skal 5-punktsselen fjernes.

      Mavepudesystemet kan ikke testes godt nok. testdukkerne mangler måleinstrumenter i maven, nedre del af nakken og rygsøjlen. Men man har haft sat nogle i den nedre del af nakken på de relevante dukker samt i maven, som indikerede høje belastninger de nævnte steder. og en smule mindre i den øverste del af nakken. Barnet synes ikke at være så godt spændt fast i stolene med mavepuden. – specielt ikke i roll-over ulykker. Nogle børn kan tilsynladende selv komme ud af dem. Sådan nogle tilfælde har jeg haft på besøg her hos mig.

      Pladsbehovet: Besafe-stolene bruger typisk lidt mere plads end de to andre. men hvilke nogle der gør det bedst for netop jer i jeres bil på den front kan jeg ikke udtale mig om. dertil bliver det nødvendigt at få jeres ca højde. Bilen har været her. Og ifølge min hukommelse var de. 170-175 cm høje. De havde plads foran samtlige der blev afprøvet – herunder Maxi Cosi Mobi som ofte er meget pladskrævende..

      Hvis du vil købe i en dansk butik, så ring til dem og få dem til at sætte tid af til fremvisninger af de nævnte stole.

      Hvis du vil købe på nettet, så synes jeg du skal kontakte mig igen.

  43. Kirsten

    Hej.
    Jeg skal ud at købe autostole til mine 2 børn i klassen 15-36 kg. Jeg har jævnligt brug for plads til 3 børn på bagsædet, og de skal derfor fylde mindst muligt i bredden uden at det går ud over sikkerheden. Der er isofix og sideairbags i bilen.
    Hvad vil du anbefale?
    På forhånd tak
    Kirsten

    1. Lena Larsen

      Hej Kirsten

      Den eneste måde du kan få plads til 3 fremadvendte børn på bagsædet i en bil med 2½ sæde bagi er ved at barnet i midten sidder på en selepude uden ryg. Stolene i denne klasse er lavet til at børn op til 12 års alderen skal kunne være i dem.

      Det være sig hvis det 3. barn som I jævnligt skal have med skal bruge stol med 5-punktssele, hvilket jeg ikke tror. men skulle det være tilfældet så er I ovre i at det barn skal sidde i en bagudvendt autostol som monteres i midten. Det skal der er en afprøvning til.

      Ingen autostol må komme i kontakt med bildørene iøvrigt.

      mvh
      Lena

  44. Kirsten

    Hej Lena.
    Tak for hurtigt svar.
    Jeg er helt med på, at barnet i midten ikke kan sidde i autostol. Det er helt ok. Jeg kan sætte en af teenagerne i midten deromme eller et barn på selepude uden ryg, som du skriver. De to yngste skal jeg nu købe autostol til. For at give så meget plads som muligt til det barn, der skal sidde i midten på bagsædet, vil jeg gerne, at de nye autostole fylder så lidt i bredden som muligt. Har du et bud på hvilke modelller, der er smallest?
    Vi har ikke bagdøre i bilen, så det bliver ikke et problem med sidedørene.

    1. Lena Larsen

      Den smalleste måler 43 cm. Det er Klippan Triofix. Triofix skal købes i udlandet og kan ikke købes uden basen.

      Om bilen har døre eller ingen bagi rykker ikke på at de ikke må komme i kontakt.

  45. Pernille F

    Hej Lena

    Fantastisk service du yder på denne side.

    Jeg har kig på Römer DualFix fordi den kan vendes både for og bag. MEN vores bil (opel vectra stationcar fra 2007) er ikke på deres liste over godkendte biler til stolen (typelisten). Vores bil har originalt fabriksmonteret isofix.

    Römer skriver at stolen kun må monteres i biler fra typelisten.
    http://www.britax-roemer.dk/media/5631672/131119_typenliste_dualfix_web.pdf

    Jeg troede isofix var isofix? Nu ved vi ikke helt hvad vi skal tro og om vi tør købe stolen til vores bil. Hvad tænker du? Er det vigtigt at bilen er på listen? Er Römer virkeligt så grundige at de får tjekket alle bilmodeller eller kan vi stole på isofix er isofix og at det hele så passer sammen?

    Vi har også kig på besafe izi combi x3 isofix, men når den skal fremadvendes kan den ikke monteres med isofix hvilket jeg er lidt ked af (berettiget?).

    Har jeg overset en super sikker autostol der kan vende både fremad og bagud med isofix?

    Mange hilsner,
    Pernille

    1. Lena Larsen

      Hej Pernille

      At Britax/Rømers nyeste modeller (Max-Fix og Dualfix) ikke er godkendte til Opel Vectra skal du nok se i lyset af at bilen ikke længere produceres. Når produktionen af en bilmodel ophører så ophører afprøvningerne af autostole i dem også. De er ret grundige med det. og afprøvningerne sker ofte hos bilproducenterne selv.

      Besafe izi Kid og Combi X3 isofix er godkendte. Men de er også ældre modeller. end de to nævnt ovenfor.. Combi skal monteres med bilens sikkerhedssele fremadvendt. Sikkerheden med isofix ligger i monteringen. isofix er et -tosse-sikkert system som næsten helt eliminerer risiko for fejlmontering. resultatet af dette er at stolene klarer sig bedre ude i det virkelige liv. Isofix løser IKKE problemerne med fejlanvendelse som også ligger højt i procent. Særligt her om vinteren hvor ungerne får tykt overtøj på.

      Når det så er sagt, så får du næppe brug for at montere den fremadvendt. Benpladsen er der mest af i Besafe af de nævnte her.

      Men, det med benpladsen er mest et forældre-problem og ikke et barn-problem. Forældrene synes det ser ubehageligt ud og tendensen er derfor at vende ungerne om for tidligt selv om børnene ikke klager. Der sker intet ved at benene er bøjede ej heller komfortmæssigt. Så længe de ikke klager er der ingen ko på isen og du bliver meget overrasket over hvor lang tid der går.

      De bør sidde bagudvendt til mindst 4 års alderen og gerne endnu længere.

      Størrelsesmæsigt set er Besafe lidt længere i ryggen end Dualfix.

      Til isofix montering bagudvendt og fremadvendt er der også Fair G 0/1. Den hedder Wavo i Tyskland og Bimbofix her i landet. Den kan købes online, er meget kompakt. Fremadvendt montering af denne stol kræver en anden base. Stol og base købes seperat ved køb af denne stol.

      Er du i tvivl om hvilken en det skal være og du vil købe online. Så lav en aftale med mig. Hvis du vil købe i dansk butik så arranger et tidspunkt med dem inden du kører til butikken. Så kan de sætte en tid af til dit besøg og har tid til det.

      1. Pernille F

        Tusind tusind tak for hurtigt og omfattende svar på en lørdag. Du er helt fantastisk! Jeg ville ønske butikkerne ville sende deres personale på kursus hos dig!

        1. Lena Larsen

          jeg takker mange gange

  46. Christina

    Hej Lena
    Vi har en pige på knap 2 år (12 kg, ca. 88cm) og en på ca. 3½ (16kg, ca. 98 cm) og har bagudvendte stole til dem begge i vores to biler. Svigerforældrene har snakket om at ville købe stole til dem så de kan hente pigerne fra pasning en gang i mellem. Vi regner med selv at købe stolene til dem så vi kan bestemme hvilke det bliver men er i tvivl om hvad det skal være for stole. Vi er selv tilhængere af de bagudvendte stole men også opmærksomme på risikoen for fejlmontering især hvis andre skal bruge dem så er indstillede på at det i denne sammenhæng måske er bedre med fremadvendte. Stolene vil ikke komme til at sidde fast i svigerforældrenes bil og vil måske kun blive monteret en gang om måneden så de får ikke nogen decideret rutine så det er et must at det er nemt! (=sikkert). Vi tænker at disse stole også vil kunne bruges hvis et af børnene skal køre med andre forældre – de stole vi har nu egner sig ikke til at andre skal forsøge at sætte dem fast for første gang i deres egen bil uden instruction så vi er også lidt udfordrede når børnehaven tager på tur i minibus og der skal medbringes egen autostol som pædagogerne så skal forsøge at montere forsvarligt.
    Hvad tænker du umiddelbart?

    På forhånd tak
    Christina

    1. Lena Larsen

      Hej Christina

      Til hende på 3½ år kan I prøve med en 15-36 kg stol – se om hun passer i en af dem. Skulderselen skal starte ud for hendes skulder og hofteselen sidde hen over bækkenknoglerne. Det er det vigtigste foruden at hun ikke farer rundt som en bi i en flaske i stolen. Men det burde I kunne forklare hende vigtigheden af nu.

      Til den mindste kan I prøve feks Rømer King. Den er enkel at montere og har 5-punktssele, hvilket mere og mere tyder på er en fordel over dem med puden foran.

  47. Line

    Hej Lena
    Vi har en lille gavtyv på 9 mdr og ca 10 kg. Han er ved at være for stor til sin babyautostol, så nu skal vi have fat i en ny. Vi er meget i tvivl om, hvad vi skal vælge, så vi håber, du kan sende et råd i vores retning. I Babysam fik vi egentlig ok vejledning og gennemgang af de mulige forudvendte autostole, som vi kunne vælge mellem, men vi sluttede af med Besafe Combi, som både er forudvendt og bagudvendt og i kraft af sidstnævnte blev præsenteret som den absolut sikreste. Den var til gengæld også langt den dyreste. Vi vægter sikkerhed langt højere end pris, men har tidligere erfaret, at forhandlere ukritisk anbefaler dyreste produkt, så vi er meget i tvivl om, hvorvidt Besafe Combi er meget bedre end andre autostole. Vi har en Ford Focus fra 2007 uden isofix, så vi er afhængige af, at stolen kan selemonteres. Hvad vil du anbefale os? Som udgangspunkt har vi ikke nogen holdning til, om den skal være forudvendt eller bagudvendt. Vi er nervøse for benpladsen i en bagudvendt, men kan se – bl.a. her på dit site – at det ikke er noget problem.

    Håber du kan give os et godt råd 🙂
    Mange hilsner
    Line

    1. Lena Larsen

      Hej Line

      I kan med fordel købe Besafe izi Combi X3 og sætte den i midten. Den står helt fantastisk i Ford Focus st på den plads. Barnet får god plads og det samme gælder selv langbenede forældre. helt op til 193 cm er afprøvet og det gik fint. Stolen må godt monteres der. Der er billeder af det på Besafe Izi Kid X3 fotosite her på sitet.

    2. Lena Larsen

      Et lidt billigere alternativ er Besafe Izi Kid X3. Den kan ikke vendes om og det er den eneste forskel.

  48. Helle

    Hej Lena!
    1000 tak for en god og informativ side! Det her en jo en jungle!!
    Vi har en Axkid Kidsofix til vores søn på 2 år. Den har nr 6129, så den har jo det rigtige isofix-beslag. Alligevel bliver vi i tvivl om den er sikker nok alligevel?!
    Samtidig skal vi så småt i gang med at finde endnu en autostol til vores yngste søn. Vores umiddelbare tanke har egentlig været en kidsofix mere, da vi er glade for storebrors stol. Nu er vi interesseret i at høre bud på alternativer evt. oss til storebror.
    Vi har en Renault Grand Scenic fra 2012. Min mand er 180 cm og jeg selv 157. Det vil godt kunne lade sig gøre med kidsofixen bag førersædet, men hvis den skal kunne lægges ned skal den monteres med sele.
    Vi er nu, efter at ha læst en del på din side, blevet opmærksomme på gulvrummene (mærkeligt at stole med ben kan godkendes til biler med gulvrum!)
    På forhånd tak!
    Mvh Helle

    1. Lena Larsen

      Hej Helle

      Du behøver ikke være bekymret ang. Kidzofix hvis du tænker på testresultat fra ADAC i år (Duofix). Den har klaret sig godt i kollisionsdelen bagudvendt. Pladsmæssigt set vil de fleste børn kunne anvende den til den er udvokset bagudvendt og rent faktisk også kunne lide at sidde bagudvendt så længe i den, hvilket er det bedste. Det er en ret tung stol og det giver mere belastning på barnet hvis den anvendes fremadvendt. Lad endelig sønnen bruge den til vejs ende bagudvendt. Derefter kan han komme over i en selepude med ryg 15-36 kg.

      Kidzofix og Duofix støtteben misser helt gulvrummene i den bil.

      Til den mindste kan I overveje en anden model. Der er feks Besafe. Det er tilladt at vinkle Besafes støtteben så de står lodret ned. Hvis I så kører bagsædet tilbage, så vil støttebenet på Izi Combi X3 og Izi Kid X3 misse gulvrummene. Besafe har desuden anbefalinger til udfyldning af disse rum. Styrodur, styrophor, som er både meget let (hvilket er vigtigt hvis det skulle komme flyvende igennem bilen) og stødabsorberende. Det kan rummene fyldes helt ud med. Så spredes trykket fra stødbenet ud over hele låget og rummet istedet for at være koncentreret på kun få cm.

      Klippan har også sådanne forslag til deres autostole: Både Kiss 2(Duologic 2) og Triofix. Triofix misser også gulvrummet hvis bagsædet kæres tilbage. Producenten har godkendt stolen til Grand Scenic med isofix montering bagudvendt også, men har glemt at rette det i bil-listen.

      De fylder alle mindre en Kidzofix.

      Senere kan den lille komme over i Kidzofix og den store få en selepude med ryg.

      Når Kidzofix rettes op til oprejst stilling hvilket den bør til ældre børn så kan den rykkes længere tilbage for at skabe benplads til barnet.så fylder den det samme som den gør i hvileposition og sat helt ind til ryglænet.

  49. Maiken

    Hej Lena.

    Jeg skriver til dig fordi vores lille søn på 13 måneder, som vejer 10 kg og er 74 cm lang skal til at op i en større autostol, vi har en Cybex pallas 2 fix fra den store, men synes den virker alt for stor til ham. Hans hoved når slet ikke op til hovedstøtten.
    Mit spørgsmål er hvilken autostol du vil anbefale til ham indtil han kan være i den anden vi har? Vi har en peueout 207, så der skal være plads til den i en lille bil.

    På forhånd mange tak for hjælpen.

    Mvh Maiken

    1. Lena Larsen

      Hej Maiken

      Det her er endnu et godt eksempel på at en autostol som er godkendt fra feks 9 kg absolut ikke passer til alle børn som vejer det antal kg. Godt set at han ikke passer til stolen. Mange ville bare have sat deres barn i den uden at tænke nærmere over det.

      Jeg synes at I skal vente med at bruge Pallas til han kan bruge den som selepude – med mindre stolen allerede har været i brug til den var udvokset af jeres anden søn. den er godkendt til 36 kg dvs fra mindst 15 kg som selepude, og hvis jeres førstefødte har brugt den hele vejen, så bør den udskiftes.

      jeg vil anbefale jer kun at anvende den som selepude og ikke som autostol – FORDI den anvender kollisionspudesystemet som mere og mere tyder på slet ikke yder den høje sikkerhed de angives for at yde – bla i roll-over ulykker og i frontalkollisionen, hvor barnet risikerer at blive kastet ud af stolen henholdsvis få skader på de indre organer i maven, nedre del af nakken, nedre del af ryggen og rygsøjlen – alle steder hvor der endnu ikke kan måles med testdukker (med måle parametre til disse kropsdele som standard). Her yder fremadvendte med 5 punktsele en bedre beskyttelse tyder meget på.

      Så disse modeller kan på ingen måde erstatte de modeller du ser på siden her:

      Kig på
      Britax Max-Fix
      Britax Dualfix

      Andre modeller du kan overveje til 207 er

      Besafe Izi Kid I-Size
      Klippan Triofix

      Triofix: Han skal være vokset ud af sin babystol inden I begiver jer i lag med denne model fordi selen starter langt oppe og I dermed vil opleve lidt det samme som I pt oplever med Pallas. Babystolen er for lille når toppen af hans hoved når stolens øverste kant eller han rammer vægtgrænsen.

      med de modeller der nævnes her kan man sagtens være ihvertfald 180 cm høj som jeg og stadig sidde bekvemt foran. Husk at bøjede ben ikke er en sikkerhedsbrist.

  50. Christina

    Hej Lena – kender du Romer Trifix som de har hos babysam – så vidt jeg kan se er den bagudvendt?

    1. Lena Larsen

      Hej Christina

      Trifix er en fremadvendt autostol.

      mvh
      Lena

      1. Christina

        Hej Lena
        Jeg kan se det var det (Nye?) top tether der forvirrede mig – jeg troede det var samme slags stropper som vi bruger på de bagudvendte. Tak for svaret 🙂

  51. Christina

    Hej Lena
    Et nyt spoergsmaal 🙂 (hvor ER det rart at have et godt sted at stille den slags saa tak for det!)

    Vi har 2 piger på 2 aar (13kg og ca. 90 cm) og 4 aar (16kg og ca. 102 cm) som bedsteforaeldrene er begyndt nogle gange at hente og bringe – indtil videre har vi primaert byttet bil naar det har vaeret saa de har brugt vores og nogle enkelte gange har min mand monteret vores bagudvendte stole I deres bil men vi er enige om at det ville være smart at de havde deres egne stole til dem. Sporgsmaalet er bare hvilke. Har siddet og laest anmeldelser de sidste mange aftener men synes ikke jeg er blevet så meget mere afklaret saa jeg haaber du kan hjaelpe.

    Forst vil jeg sige at pris ikke er det afgorende – det vigtigste er sikkerheden. Der er en 3. soster på 4mdr. saa stolene skal nok blive brugt nogle aar fremover.

    Det bliver lidt ekstra kompliceret af at bedsteforaeldrene har hver sin bil som stolene altså skal passe i.

    Det drejer sig om:

    – Golf plus aargang 2006
    – Peugeot 308 4 dors aargang 2008

    Der er isofix i begge biler.

    Indtil videre korer vi selv med begge piger bagudvendt og onsker at gøre det laengst muligt og vil ogsaa helst at de korer bagudvendt med bedsteforaeldrene pga. sikkerheden. Men samtidig er forudsaetningen for sikkerheden at stolene er korrekt monteret og jeg er I tvivl om der er en bagudvendt som man kan være “sikker” på vil blive korrekt monteret selvom de maaske kun har fat I den hver 3./6. måned (stolene vil muligvis kunne blive siddende i peugeoten men i golfen vil de skulle installeres fra gang til gang da der ofte er voksne passagerer med) og det er aeldre mennesker som ikke skal staa og mosle med at faa en tether strop strammet tilstraekkeligt. Der synes jeg det ser interessant ud med de Nye stole hvor man kan faa stropperne strammet ved at rokke stolen – har dog ikke selv haft lejlighed til at prove om det er ligesaa fantastisk i praksis.

    Vi har bl.a. selv en maxfix som monteres meget nemt i vores ford focus og i peugeoten mens det tog 10 minutters kamp at få den til at sidde i golfen (begge sider af bilen blev provet) hvilket virkede ret afskraekkende paa svigerfar. Og udover monteringen af selve stolen saa er der ogsaa justeringen af selve stolens sele på barnet hvor jeg synes der er meget stor forskel på hvor nemt de glider. Vores akta graco er suverænt bedst at indstille – ved de andre stole (maxfix, klippan triofix, maxway) er vi ofte nodt til at skulle have fat i selen på ryggen af stolen for at faa den tilstrækkeligt strammet og der vil bedsteforældrene maaske ikke gore sig helt samme ulejlighed eller vaere i stand til at faa fat på ryggen af stolen.

    Så sporgsmaalet er altsaa hvilke stole du kan anbefale. Helst baade til hende paa 2 (9-18/25) og hende paa 4 (9-25) men alternativt kun til hende paa 2 og saa maa vi have hende paa 4 fremadvendt. Har du i den forbindelse nogen erfaring med 2wayElite fremadvendt for jeg synes det virker tiltalende at det er stolens 5pktssele man så kan bruge i stedet for bilens 3pkt sele som bornene nemmere kan slippe ud af.

    På forhaand mange tak for hjaelpen!!

    Mvh. Christina

    1. Lena Larsen

      Hej Christina

      Har du kigget på Klippan Triofix til bedsteforaeldrenes biler? Producenten har sagt god for at den maa anvendes bagud til 20 kg istedet for 18 kg. Saa har den store pige 4 kg endnu at gaa på bagudvendt, og det er en autostol med meget lang ryg og de overste selehuller sidder meget hojt oppe, så den har lang brugstid paa hojden. Det er en letvaegter forsaaet paa den masde at den er i to dele: selve stolen og en base.

      Den er vaesenligt nemmere at saette i bilerne end det nogle gange er tilfaeldet med Maxfix.

      Ud over det er den meget kompakt.

      Den bedte mulighed for en der er selemonteret er Axkid Minikid, som du ogsaa er inde på. Men jeg synes at I skal kigge godt på Klippan Triofix. Den er det bedste bud. det er en de kan haandtere selv. det er jeg meget sikker paa, for den har vaeret i haenderne på en bedstemor der var her i Naestved for faa maaneder siden. Hun havde helt styr paa den, og var istand til at baere rundt paa den uden problemer.

      Ang. justering af selen i stolene. Nu er det jo ikke det man gor mest. Triofix justeres bagpå, og jeg vil foreslaa at saette en lille strop i den stang selen sidder paa, da denne stang ellers kan kraeve lidt kraefter at faa ud. Det er noget de vil kunne klare selv, ogsaa ville jeg tjekke om den er i ret hojde ind imellem, hvis de ikke selv har styr paa det. At faa fat på selen bagpaa er ikke et problem. det er bvare at skubbe forsaedet frem, saa er der adgang.

      2WayElite som fremadvendt stol… det er ikke noget jeg har set praktiseret. Dem som har denne model bruger den bagudvendt hele vejen, hvilket ogsaa er det bedste. At bruge 5-punktssele til born over 18 kg fremadvendt, ligger den storste sikkerhed i at barnet er uroligt og ikke sidder som det skal i en selepude med ryg. Fremadvendt vil en selepude med ryg yde bedre beskyttelse i en sidekollision end TWE. Bagudvendt er det en anden sag, fordi de fleste laver en opbremsning lige inden sammestodet samt at barnet generelt trykkes ind i stolen. Der er altid et frontalt moment i en bilulykke uanset type

      mvh
      Lena

      mvh
      Lena

  52. Christina

    Hej Lena
    Tak for svaret. Vi har allerede en Klippan Triofix (den gamle) og ja den er nem at montere og vi har ogsaa overvejet den. Vi synes imidlertid at den er bovlet at justere selen på – og her taenkte jeg ikke på hojden af selen men naar den I det daglige skal strammes omkring barnet. Den glider nemt ned fra skuldrene under tilspaendingen og man skal hive I selen på ryggen af stolen for at kunne stramme den med den rem der er mellem benene på barnet. Dét kan vi godt selv klare men synes der er for stor risiko for at bedsteforældrene ikke lige opdager det men bare oplever at de har monteret en sele på barnet – hevet I stoppen for at stramme (hvor den saa desvaerre bare ikke glider og derfor ikke strammer) og ikke ser at den glider nem om skuldrene og derfor ikke har godt nok fat. For ellers havde det været et rigtigt godt bud.
    Har du et forslag til en anden “nem” isofix stol?
    Mvh. Christina

    1. Lena Larsen

      Hej Christina

      Først vil jeg lige piontere at det ikke skal vaere nodvendigt at hive i selen bagpaa paa nogen autostol overhovedet. Hvis man er nodt til det og alligevel ikke faar den strammet saa godt, saa er der noget galt med selehojden /justeringen af den. Er selen i stolen ikke som den skal vaere, saa bliver det et problem at stramme den godt nok. Den kan fremstaa for los selvom man har strammet som ind i HE…… . Starter selerne for langt nede, så opstaar det problem I oplever ofte: nemlig at de ryger af skuldrene naar man langt om laenge har faaet strammet dem godt nok. Selen i Triofix skal justeres baade bagtil og fortil naar selehojden skal reguleres op eller ned. Man justerer den bagpaa ved at hive stangen ud og justere den og dermed selerne op eller ned. Derefter justeres hovedstotten i stolen og til sidst skal selerne traekkes op eller ned alt efter den retning de er justeret i bagpaa stolen. Selerne skal vaere placeret lige ud for eller lige akurat over skulderniveau på barnet. Jeg synes derfor det lyder meget som om at det netop er selehojden den er gal med i jeres Triofix. Meget tyder paa at jeres er for langt nede.

      Naar det er bedsteforaeldre der ikke har helt styr paa tingene her, saa er isofix det sikreste og Triofix er den bagudvendte med isofix mulighed der holder laengst paa baade hojde og vaegt til den aeldste. Den yngste der taenker jeg Maxi Cosi 2Way Pearl. I 2way Pearl justeres selerne i stolen op og ned ved at man traekker i hovedstottten og intet andet. Den er godkendt til 18,5 kg

  53. Christina

    Tak for svaret. Det med selejusteringen – altså selen på brystet af barnet – synes jeg er et problem på flere af vores stole så vi må lige have set om det kan være højdeindstillingen som du skriver.

  54. Charlotte

    Hej Lena
    Jeg mener at jeg tidligere har læst, hvad der kan fyldes i sådan et bagagehul i gulvet. Vores bil er både foran og bag de to forsæder forsynet med et rum til ekstra bagage. Dette er jo rart, men ikke når der skal være plads til en autostol med støtteben. Ved du, hvad man kan fylde i sådan et hul og hvor det evt. kan skaffes? På forhånd tak for hjælpen. Mvh. Charlotte

    1. Lena Larsen

      Hej Charlotte

      BeSafe
      Cybex
      Klippan

      Har godkendt bla. styrophor. Det er isoleringsmateriale. Det skal skæres til og fylde rummet ud. Låget lægges ovenpå som det plejer.

    2. Lena Larsen

      Bauhaus

      Og ingen autostol med støtteben må monteres hvis rummet er tomt og støttebenet ikke kan nå bunden

  55. Charlotte

    Perfekt. Tusind tak for hurtigt og brugbart svar. Vi må i byggemarkedet så vi kan anvende stolen andre steder end på midtersædet 🙂

  56. Dennis

    Hej Lena,

    Du virker til at være yderst kompetent til at besvare mit spørgsmål, så jeg prøver lykken: Vi har en Skoda Octavia Combi (2012) og en dreng på 2 år. Vi regnede med, vi så skulle have ét barn til, men det viser sig nu, at vi venter tvillinger. Jeg har forsøgt at teste udfordringen med autostolene ved at sætte vores søns nuværende autostol (Cybex Juno 2-fix) i midten og hans gamle (Cybex ATON 2 m/isofix-base) i en af siderne. Men jeg kunne hurtigt erfare, at jeg på ingen måde får de to stole og én til i samme størrelse som Cybex ATON 2 ind på bagsædet. Mit spørgsmål er derfor: Findes der nogle smalle typer autostole, der kan presses ind på bagsæddet af en Skoda Octavia (2 stk. 0-13 kg og 1 stk. 9-18 kg), eller skal jeg bide i det sure æble og købe en større bil (eks. Ford S-Max eller Opel Zafira Tourer)?

    1. Lena Larsen

      Hej

      Det er nærmest umuligt at få tre ind så længe der er babystole involveret. Sjovt nok så er det noget nemmere at få tre ind på bagsædet så snart det er stole i den større gruppe til 18 kg og 15-36 kg.

      Hvis det kan lade sig gøre at en voksen sidder på det ene ydersæde og enten en baby eller jeres 2 årige søn sættes på forsædet , så kan det anvendes indtil de to små skal op i den næste størrelse. På det tidspunkt er sønnen klar til 15-36 kg.

      Babystolene er ens. Derfor er det svært med dem. Stolene i den næste gruppe er anderledes. De fylder det samme, men ikke de samme steder. De er meget forskelligt konstruerede. Derfor er det nemmere med dem end med babystolene. Det samme gælder stolene 15-36 kg. De er også meget forskellige .

      Der findes ikke stole som er snallere end andre inden for den samme gruppe.

      Det er noget man er nødt til at få afprøvet idet risikoen for fejlkøb er ret høj – ar man får fat i nogle modeller som ikke dur sammen i netop den bil.

      En ting er 100% sikkert: det er ikke muligt at få tre gæfremadvendte ind i en bil med 2 1/2 sæde bagi.Det kan slet ikke lade sig gøre hverken mht. Bredden af bilen eller børnenes sikkerhed.

      Så hvis I beholder bilen, så kommer de to små til at fortsætte i en bagudvendt stol. Det er slet ikke dårligt. Det er det absolut mest sikre for dem.

      Men prøv at sætte en op på forsædet. Kan det lade sig gøre er der kun næste størrelse autostol til alle tre at bekymre sig om på sigt. Her kan det typisk godt lade sug gøre at få tre ind på bagsædet i en bil som jeres

      Du kan prøve at kigge i 3-På-Tværs

  57. Lone

    Hej Lena
    Har tidligere fået hjælp af dig til autostol. Købte dengang en bagudvendt Besafe x3. Hun skulle kunne bruge den til hun er 3-4 år. Men har fået at vide, at stikker hendes hoved lidt op over kanten, er den for lille. Så er spørgsmålet, hvad er den næste stol? Ekspedienten i Ønskebørn sagde, at de har en Besafe der kan passe, dog forudvendt. Vi har en Ford Focus ST. uden ISOFIX. Har kigget rundt på nettet, men hvad skal vi købe?
    Vh Lone

    1. Lena Larsen

      Hej Lone

      Besafe kan anvendes til skuldrene kommer i kontakt med hovedstøtten. Når det sker så stikker hovedet ikke op over hovedstøtten. Hovedet vil til den tid være fuldt ud dækket stadigvæk.

      Den ekspedienten har snakket om er Izi Plus. Den kan I jo afprøve. Ellers er feks. Axkid Minikid.som dog skal købes hjem fra udlandet

  58. Lærke Bruhn

    Hej Lena
    Jeg har også kastet mig ud i junglen med at finde en ny autostol – hjælp det er svært!

    Min søn er kun lige blevet 6 mdr. men er en utrolig lang dreng (for 1 mdr. siden var han allerede 71 cm – nu er der jo nok røget nogle flere cm på) og han sidder MEGET klemt i sin Cybex Aton 3s. Han vejer omkring 8 kg, men hovedstøtten er allerede helt oppe og hans hoved går til kanten af stolen.
    Jeg har kigget på Maxi Cosi AxissFix (jeg kan godt lide at den kan drejes 90 grader), men jeg synes ikke det er så længe de kan sidde bagudvendt i den.
    Jeg har også kigget på Maxi Cosi 2way Pearl – og som jeg forstår det kan de sidde bagudvendt til de er ca. 4 år? Det vil jo være en fordel.
    Vi har en Renault Megane stationcar fra 2014, og har prøvet AxissFix i bilen.

    Har du nogle gode råde til at vælge mellem de to stole, eller nogle helt andre vi bør overveje?

    De bedste hilsner
    Lærke

    1. Lena Larsen

      Hej Axiss er bagudvendt til 13 kg. Så du vil få mere ud af 2Way Pearl. Har du prøvet Besafe Izi Combi X4 eller Izi Kid I-Size X1? de er meget kompakte og barnets plads til benene kan justeres i dem.

      1. Anders

        Og hvad er forskellen på Besafe Izi Combi X4 og Besafe Izi Kid i-Size? Så vidt jeg kan se, så har begge justerbare ISOfix-arme, begge har støtteben med lyd og begge har basen siddende fast på stolen.

        Umiddelbart kan jeg kun finde, at i-Size’en er bedre at sove i!

        1. Lena Larsen

          Hej Anders

          Izi Kid I-Size er godkendt efter det nye reglement UN R129 (I-Size). Det bygger på alder. Vægtgrænsen er den samlede vægt Isofix i bilen er godkendt til: 33 kg. Så der gælder stol og barns samlede vægt. Stolen vejer 14,5 kg. Det giver en maksværdi på 18,5 kg på barnet. Indtil videre godkendes autostole der kan monteres med sikkerhedsselen ikke. Lige nu er det kun Isofix. Men det andet skulle gerne blive implementeret i fase 3. I UN R129 skal der være lyd-indikator på støttebenet.

          Izi Combi X4: monteres med Isofix bagudvendt og med sikkerhedsselen fremadvendt. Derfor har den ECE R44/04 godkendelsen. ECE R 44 kører hovedsageligt på barnets vægt: 18 kg for Isofix i ECE R44. Der er ingen lyd på støttebenet

          Det er forskellene. Alt andet er helt det samme.

  59. Lone

    Super, tak for svar. Jeg kigger på det 🙂

  60. Lone

    Det er ikke en Plus, den ligner den vi har. Minder mere om en Up.

  61. kati

    Hej Lena. (: tak for en yderst informativ side. Vi har en pige på 5 måneder og cirka 9 kg, som lige nu sidder i en Recaro baby stol. Den er dog ikke så komfortabel for hende, så vi er lidt på udkig efter en ny bagudvendt stol til hende i næste klasse. Vi har en ældre Skoda Fabia Kombi fra 2006, så det er en smule sparsomt med pladsen.. vi er dog selv ikke så store. Min mand (som kører) er 178 cm og jeg er 160 cm. Jeg har kigget på lidt forskellige, fx britax. men jeg er lidt i vildrede, om hvad der kan være der forsvarligt. Har du nogen forslag? på forhånd tak for hjælpen.

    1. Lena Larsen

      Hej Kati

      I skal have en meget kompakt autostol. Bilen byder ikke på oceaner af plads og manden måler 178 cm

      Hvis bilen har isofix, så kig på

      Besafe Izi Combi X4
      Besafe izi Kid I-Size X1
      Britax Maxfix 2
      Britax Dualfix (er kort i ryggen, men har drejefunktion hvis det er vigtigt)

      Ellers er I ovre i nogle selemonterede modeller:

      Britax Maxway 2
      Britax Hiway 2

      Dem kan I overveje fordi de er de mest kompakte af dem han med stor sandsynlighed vil kunne spændes forsvarligt fast i nu.

      Ellers er der Besafe Izi Kid/Combi X3 som I kan sætte i midten. Der er et smalt sæde der, men det gør ikke noget.

  62. Mette

    Hej Lena
    Nu er det ved at være tid til at udskifte babyautostolen og efter at have læst her på din side, så er jeg ikke i tvivl om at det skal være en bagudvendt igen.
    Jeg er i tvivl om hvilken jeg skal vælge, så håber på et par gode råd.
    Jeg har en Toyota Corolla fra ’97 og vil meget gerne have stolen foran. Hvilke vil du anbefale og er der nogen der ikke fylder så meget, så man ikke skal have ekstra sidespejle?

    Hilsen fra Mette

    1. Lena Larsen

      Hej Mette

      Kig på Maxi Cosi Mobi. Den kan monteres helt op til instrumentbrættet og er god til gamle biler

  63. Mette

    Tak det vil jeg gøre 🙂

  64. Lisbeth Christensen

    Hej Lena

    Vi skal have den næste autostol til vores datter på 18 mdr. Hun er en spinkel pige på 80 cm. Vi har en Toyota Yaris fra 2008. Min kæreste er 180 cm og jeg selv er 168 cm høj. Det vigtigste er, at få valgt en af de mest sikre autostole, men jeg synes det er svært at gennemskue test mv… Umiddelbart er det oplagt med en bagudvendt og jeg hælder også til en med I-size godkendelse og/eller den svenske plus-test. Men samtidig med, er jeg også klar over, at vi kan finde en lige så sikker stol blandt dem, som ikke har disse godkendelser, da der er visse krav til disse, så som kun bagudvendt montering – Om ca. 1 mdr. kommer der en lille ny, som skal overtage hendes nuværende stol (Maxi Cosi Pepple med FamilyFix basen). Håber du har et godt råd/forslag i junglen af autostole? På forhånd tusind tak for svar. 🙂

    Mvh. Lisbeth

    1. Lena Larsen

      Hej Lisbeth

      det er så en af de biler der ikke har været her endnu. men uanset så skal det være en kompakt model og dem er der flere af.

      der findes nogle modeller som både er kompakte og kan købes her i landet.

      Besafe Izi Combi X4
      Besafe izi Kid X1 I-Size
      Besafe Modular (babystol og autostol på samme base) – en model jeg ikke har skrevet om endnu men skal til det.
      Maxi Cosi 2Way Pearl

      Britax/Rømer Max-Fix2
      Britax/Rømer Dualfix
      Klippan Triofix

      der er også den der hedder Fair G/Bimbofix. Men den kan være svær at låse fast på basen.

      Concord Reverso, har jeg ikke, men den er også kompakt ved jeg fra andre. Den skal bestilles fra udlandet

      Plus Test er en garanti for at autostolen ikke kan udsætte barnet for for høje belastninger. det betyder at de bagudvendte modeller som også kan anvendes fremad IKKE kan få godkendelsen. Ved fremadvendt brug bortfalder den garanti nemlig. Men det betyder ikke at de ikke klarer testen bagudvendt. Faktisk har bla. Besafe og Britax testet flere af deres kombistole og de har bestået men har bare ikke kunnet få godkendelsen udelukkende fordi de kan anvendes fremadvendt. Besafe Izi Combi X4 er et eksempel på dette fra Besafe. britax Multi-tech er et eksempel på det fra Britax. Britax sender alle deres bagudevdnte modeller til tests hos VTI. VTI udfører også andre tests på autostole – herunder komponent tests.

      vedr. ADAC testen
      http://www.sikkerautostol.dk/tests/testmetode-adac/

      ADAC/forbrugertesten udfører nu også sidekollisionstest med 50 km/t. Men ellers er alt ved det “gamle” som står i det indlæg.

      Om en korrekt monteret selemonteret autostol er mindre sikker end en monteret med isofix? Nej. det hele ligger i korrekt montering. Der er større risiko for at lave fejl i monteringen med en selemonteret model end en med isofix. Deraf vurderes isofixstolene til at yde bedre sikkerhed.

  65. Lisbeth Christensen

    Hej Lena

    Glemte at skrive, at pladsen er vores bekymring. Min kæreste har i forvejen meget svært ved at være på sædet foran, når hendes nuværende autostol er monteret bagved. Men håber der findes en god løsning, så vi kan have plads til begge autostole og os selv bilen. 🙂

    Mvh. Lisbeth Christensen

  66. Marianne

    Hej Lena

    Fra maj skal vi til at have tre børn i bilen som til den tid er hhv 3,5 1,5 og 0 år. Vi går derfor lidt og tænker i autostole, især da hende der nu er 1 år skal til at have en ny. Vi er ikke 100% afklarede med om alle tre kommer på bagsædet eller om en af dem skal på forsædet. Midt spørgsmål lige nu drejer sig imidlertid om autostolen til hende på 1 år. Vi har været i babysam, og ekspedienten foreslog en Joie Steadi, da den kan monteres bagudvendt og derfor ikke fylder på samme måde. Jeg kan bare ikke finde nogen test af den, kender du den? Vi har ikke isofix i bilen, derfor skal den kunne selemonteres.

    1. Lena Larsen

      Hej Marianne

      Da det er en forholdsvis kompliceret opgave at finde ud af hvilke autostole der kan være ved siden af hinanden hvis man har en bil 2½ sæde bagi, så er en afprøvning nærmest et must. Jeg vil anbefale dig enten at lave en aftale med mig eller aflægge et visit i Kære Børn eller Ønskebørn.

      Joie stolene er jeg ikke vild med – bla. pga den måde de monteres på bagudvendt til børn større end 13 kg. Jeg ville hellere kigge på Besafe, Maxi Cosi, Britax/Rømer til den slags

  67. Helene

    Hej!
    Vi har en pige på seks uger, der sidder i en babystol fra cybex og en dreng på 2 1/2, der sidder bagudvendt i sin cybex sirona. Vi kører i en to år gammel Octavia med isofix på bagsæderne, menisken på forreste passagersæde.
    Udfordringen kommer nu, hvor vi skal på en længere tur, hvor jeg gerne skal kunne sidde hos babyen, og jeg kan næsten ikke skrue mig ned mellem autostolene bagi.
    Vi overvejer derfor at købe en forudvendt 9-36 kg stol, som junior kan bruge på turen, og som vi så i øvrigt kan gemme til, at junior skal afgive sironaen til lillesøster og i en større stol.
    Men hvilken en…? Så sikker som muligt, god i octaviaen, og skal kunne monteres uden isofix (men gerne også kunne bruges med isofix – findes det?).
    Help…

    1. Lena Larsen

      Hej Helene

      Hvis du skal sidde imellem de to børn på bagsædet i en bil med 2½ sæde bagi som jeres har, så bliver pladsproblemet mangedoblet hvis I køber en fremadvendt til den store. Derfor skal det være en løsning hvor babyen kan sidde i midten af bilen, storebror på en yderplads og dig på en yderplads.

      Cybex fører nogle modeller med mavepude foran som kan monteres med sikkerhedselen eller isofix. Naturligvis skal sikkerhedsselen placeres på tværs af barnet og mavepuden. Hvilke babystole de fungere sammen med når de skal stå lige ved siden af hinanden i Octavia ved jeg ikke.

      Isofix er et godt og nemt system. Men det har også nogle begrænsninger. 3 personer på bagsædet er sjældent muligt med brug af isofix.

  68. Lone

    Hej Lena
    Jeg leder efter ny stol til min datter på 3,5 år. Har tidligere skrevet med dig.
    Valget er nu kommet til Britax II kidfix XP sict. Kan godt lide den pga skråselen og trepunktsselen. Men har nu læst en test hvor der beskrives, at siddestillingen er dårlig. Kan måske godt se, at den er meget lodret. Hvad tænker du? Alternativ? Har ikke isofix.

    1. Lena Larsen

      Kidfix har Isofix. Hvis bilen ikke har Isofix kan du slet ikke bruge stolens Isofix. Resultatet er at du blot har en stol der 2 kg tungere og dermed øget belastningen på barnet i en kollision og noget dyrere end modellen uden Isofix til ingen verdens nytte.

      Siddestillingens kan heg ikke se skulle være anderledes end med alle andre 15-36 kg stole

      1. Lone

        http://www.britax-roemer.dk/autostole/kidfix-ii-xp-sict/
        De skriver selv, at den kan anvendes med sele, så det forstår jeg ikke at du skriver?

        1. Lone

          Kan ikke se tilsvarende model uden isofix?

        2. Lena Larsen

          Det kan den også. Men når du ikke har isofix i din bil kan du ikke anvende det system overhovedet. Isofix øger vægten på stolen. Når man har isofix i bilen og anvendetr isofix til at sætte stolen fast med mærkes de ekstra 1-2 kg ikke. Men når det ikke anvendes som tilfældet vil være i din bil, så betyder det at der overføres flere kollisionskræfter til barnet. Der ud over er isofixmodellerne dyrere end dem uden.

          Britax/Rømer laver ganske udemærkede modeller uden isofix og uden Sict. dem skal man bare huske at spænde fast med sikkerhedsselen selv når barnet ikke bruger den. Så den ikke kommer flyvende hvis uheldet skulle være ude.

          1. Lone

            Tak for svar, men faldt for denne, da der netop er den skråsele beskytter og den mellem benene. Det har ingen af deres andre modeller. Og kender ikke andre der har?

          2. Lena Larsen

            Formålet med Secureguard, er udelukkende at sikre hofteselen er korrekt placeret på barnet. Når man vælger at sætte den på er det fordi rigtig mange børn IKKE er spændt fast som de bør være. Det skyldes ofte enten en eller begge følgende årsager:

            1. Vintertøj.
            2. Barnet er stadig for lille til stolen selv med en vægt på 15 kg.

            Mange skifter for tidligt fra stolen i mellemgruppen til stolen i den sidste gruppe.
            Mange børn har tykke vinterfrakker eller flyverdragt på. Vinterfrakken er i rigtig mange tilfælde under selen

            Resultatet er det samme: Hofteselen sidder for højt oppe – nærmere betegnet hen over maven, hvorved den glider ind i bughulen og maser samt skader de indre organer. Det kan være særdeles farligt og livstruende.

            Så hvis I gør som nævnt ovenfor. Så er der brug for Secureguard.
            Hvis I derimod gør som jeg, så er der ikke brug for den.

            Jeg anbefaler altid jakker, som kan trækkes ud over sikkerhedsselen således at sikkerhedsselen kommer til at liggen henover barnets hofter. Lad flyverdragter og lange tykke frakker blive hjemme eller i institutionen. evt. medbring den som bagage. Hofteselen kan ikke trænge ind i bughulen når den er placeret på hofterne.

            Dernæst trækker jeg altid selen så den ikke er løs og iøvrigt ej heller snoet. Jeg gør dette med mig selv og mine børn har også lært det.

            Så det med tykt overtøj gælder lige så meget forældrene som deres børn. Så det er desværre rigtig mange som ikke er korrekt spændt fast i bilen. Forældrene spænder nemlig deres børn fast som de spænder sig selv fast.

            Jeg synes du istedet skal kigge på Kid XP, ingen isofix, men har skulderbeskyttelsen. Skulderbeskyttelsen lindrer presset fra skulderselen. Men den sidder jo på knogler, så problemet er ikke så stort.

          3. Lone

            Tusind tak for et godt og uddybende svar. Så er det den jeg vil kigge på 🙂 jeg gør som du gør mht sele, ingen tyk jakke osv 🙂

  69. Helene

    hov – jeg mente, at junior så skulle på forsædet på turen.

    Hvordan er det i øvrigt med sikkerheden ved at have baby i midten på bagsædet…?

    1. Lena Larsen

      Nåh sådan😀


      Midtersædet er barnet længst væk fra bilens sider. Så midtersædet er fint fint, såfremt autostolen altså kan monteres sikkert der. Ikke alle kan.

  70. Helene

    Har du en holdning til, hvornår det er godt at sidde i en sirona uden nyfødt-indlæg, altså hvor stor baby skal være? Lillesøster sidder pt i en cybex aton (2 tror jeg), og min mand bil gerne have hende over i den noget større sirona, der i modsætning til aton’en sidder fast med isofix i vores bil. Er den allerede nu en bedre løsning end aton?

    1. Lena Larsen

      Ja,

      Jeg ville fortsætte med Aton indtil vægtgrænsen er nået eller toppen af hovedet når toppen af stolen.

      Jeg har placeret nyfødte i større bagudvendte autostole. MEN i lige præcis Cybex Sironas tilfælde ville jeg vente.

      Det allervigtigste parameter er at barnet når op til selen i stolen så den starter lige ud for barnets skuldre samt at selen kan strammes godt nok om barnet.

      Men i Cybex tilfælde er der endnu en:

      Aton er spækket med stødabsorberende materiale under betrækket.

      Sirona har stort set ikke noget stødabsorberende materiale. Den har lige lidt i ryggen og ved hovedet.

      Derfor er Aton et bedre valg til de helt små. Den er mere egnet til den gruppe end Sirona

  71. Sara Pedersen

    Hej Lena!
    Vi står overfor at skulle købe en ny autostol til vores søn. Han bliver 8 måneder og er alt for stor til sin nuværende babyautostol. Vi er faktisk gået så langt, at vi har købt en ny bil, for at gøre det lettere for os at gå op i en større stol (Vi havde en lille, gammel 3 dørs bil før, så det ville på alle måder have været besværligt at betjene en bagudvendt autostol). Nå, pointen 🙂

    Vi havde kig på en Cybex Sirona, grundet drejefunktionen, men blev af en autostolsælger frarådet at købe den, da vi har en dreng der er noget længere end gennemsnittet, så sælgeren mente at han alt for hurtigt ville blive for stor til at kunne sidde i Sironaen.

    Men hvad skal vi så købe? Min søn vejer omkring 10 kg, og er ca 75 cm lang og kommer nok altid til at falde lidt udenfor længdekurven 🙂 Det skal være en bagudvendt. Og det ville være dejligt at han kunne bruge den længe. Min kæreste er 1,86 cm lang, så han skal nok alligevel sidde bag mit sæde (jeg er 1,77cm), så det tror jeg ikke er et problem 🙂
    På forhånd tak! Og stor ros til din side, som jeg har siddet og kigget på de sidste par aftener.
    Mvh Sara.

    1. Sara Pedersen

      Jeg glemte at skrive at sælgeren nævnte at en Besafe ville være en mulighed, men nu kan jeg se længere oppe at du skriver at en Britax Dualfix også kan dreje (ligesom Cybex Sirona?). Ville det også kunne være en mulighed?
      Vores nye bil er forresten den nye Peugeot 308.
      Mvh Sara

      1. Lena Larsen

        Britax Dualfix er ikke ret meget større end Sirona, så den giver ikke så meget ekstra

    2. Lena Larsen

      Hej Sara
      Besafes isofix-modeller er gode muligheder – evt også Izi Plus (selemonteret model). Izi Plus kræver typisk meget plads i bilen. Men I kan prøve den i butik. I har også mulighed for at se dem her.

      Mange tak for roserne

  72. Helene

    Hej Lena
    Så er jeg her igen;-) Junior, der bliver tre år til sommer, er desværre på vej til at blive for lang til vores cybex sirona. Han måler 96-97 cm og vejer 14,5 kg. Nu diskuterer vi så lystigt, hvilken stol, han skal have som afløser… Min mand er hooked på cybex m(-fix evt) – jeg kan ikke lide, at junior ikke vejer de 15 kg, der er angivet som undergrænse, og min mand mener, at det må være uden betydning med et halvt kilo fra eller til… Hvad tænker du?
    Lillesøster kommer på et tidspunkt fra sin Aton over i Sironaen i octaviaen. Jeg påtænker at løbe en Ford Fiesta som konebil og skal så bruge en stol til hende der.. Bagudvendt og drejbar er et must for mig – er der bedre alternativer end Sirona?
    Mange hilsener
    Helene

    1. Lena Larsen

      Hej Helene
      Jeg tænker at det er for tidligt at sætte ham i en selepude med ryg 15-36 kg. Ikke så meget pga. hans vægt, men mere at han kun er 2½ år gammel deromkring og ligger lige på falderebet til at være lang nok til dem. De færreste børn på under 3 år kan forstå vigtigheden af at sidde ordenligt i en selepude. Sikkerhedsselen kan ryge under armen, de kan glide fremad med numsen en milliard gange selvom man har sagt til dem at de ikke må fordi sådan og sådan en milliard gange. Så han bør have en stol hvor han spændes fast med enten 5-punktssele eller kollisionspude.

      Recaro laver nogle der går højt op i selen. De er alle fremadvendte.
      Cybex laver ditto – bare med kollisionspude.
      Britax: Advansafix, der går helt op til 25 kg med 5-punktssele og derefter videre til 36 kg som selepude med ryg.

      Mht. den mindste, så mener jeg at Britax Dualfix er et lidt bedre bud. Den går en lille smule højere op i selen. Den er lige en anelse længere i ryggen og den kan dreje 360 grader.

  73. Marlene

    Kære Lena,
    Tak fordi du findes.
    Jeg vil have en ny autostol til min yngste dreng på 10 mdr – men har forberedt mig på, at vi er nødt til at skifte bil – indtil jeg kiggede godt efter på din site👌
    Vi har en skOda Fabia combi med isofix. Airbag kan ikke slås fra. Vi er en familie på 5, mor og far,teenager samt 1 på 4 år og 1 på 10 mdr.
    Vi har en cybex solution m fix til vores dreng på 4 år. Den er pt på forsædet da vi ikke kan få logistikken til at gå op på anden vis.
    MEN så ser jeg, at det er muligt at sætte en autostol på midtersæder!? Det ville løse vores udfordringer. Er det mon alle autostole? Eller kan du anbefale én til formålet?
    Det skal være en stol til ham på 10 mdr, tænker han vejer omkring 9,5-10 kilo. Jeg har kigget grundigt efter en stol, der både kan bruges fremadvendt og bagudvendt og har derfor også studerer i-size test/lovgivning. Jeg synes maxi cosi axissfix virker god til ham.
    Jeg bliver virkelig nemt køresyg så vil gerne have muligheden for, at vende ham fremad hvis det bliver nødvendigt. Jeg vil også have det bedste med, at han vender fremad når jeg kører med han alene. Så vidt jeg kan forstå, må jeg gerne have ham siddende fremadvendt i stolen allerede nu, da lovgivning om i size ikke er trådt i kraft endnu. Passer det? Og er det sikkerheds mæssigt forsvarlig?
    På forhånd tak.
    Marlene

    1. Lena Larsen

      Hej Marlene,

      Jeg vil anbefale dig at kigge ind i 3-På-Tværs siden. Det er SÅ forskelligt hvad der passer godt og hvad der ikke passer. Det afhænger bilen og børnene.

      Jeg vil anbefale dig enten at tage ud i Kære Børn, Ønskebørn feks. Eller arrangere en tid hos mig til det. Skoda Fabia st har været her til det og der endte det med BeSafe Izi Up X3 og Britax Hiway.

      Men ude i butik kan du afprøve kombinationer med BeSafe X3 modellerne

      1. Marlene

        Tak for dit svar. Jeg har kigget en del på 3-på-tværs siden men tror, at du har ret, det må afprøves live.
        Jeg må spørge opfølgende, vil du anbefale at bruge i-size stole fremadvendt før barnet er 15 mdr på udvalgte køreturer?
        Og må et barn sidde fremadvendt på midterbagsædet?

        1. Lena Larsen

          Hej Marlene.

          Der er ikke plads til Isofix stole når der skal tre ind på bagsædet.

          I-Size stole går op til 105 cm og en given maks-vægt som er barnets og stolen vægt samlet op til 33 kg. De kan anvendes bagudvendt i al den tid de kan bruges.

          Loven siger at man kan vende små bærn fremadvendt allerede fra 9 kg. I-Size fra 15 måneder. Men der er kun tale om hvad der skal til for at undgå en bøde og et klip i kørekortet. Anbefalingerne er bagudvendt til omkring 4 år og gerne længere. Barnets knogler inkl. Dem i nakken begynder først fra ca 4 års alderen for alvor at få styrke.

          En Isofix monteret fremadvendt stol yder IKKE den samme sikkerhed som en selemonteret bagudvendt autostol som dem du ser her.

          Du er ude i en selemonteret bagudvendt autostol.

          Mht. Fremadvendt på midtersædet, så kan de ikke monteres godt nok hvis det er en stol til mellemgruppen. Der ud over så kan det ikke lade sig gøre at der sidder to bærn fremadvendt lige ved siden af hinanden med mindre bilen har tre fulde sæder bagi, hvilket Fabia Kombi ikke har. Derfor skal der en bagudvendt autostol ind imellem de to der sidder fremad

  74. Sine Thomsen

    Hej Lena
    Jeg skriver til dig, da vi leder efter en bagudvendt autostol til vores 3. barn, da han snart er på vej ud af babystolen. Han er 9 mdr. og vejer 11,5 kg. Vi har en peugeot partner fra 2007 med isofix i midtersædet. De 2 store sidder begge i en Kiddy infinity. Vi vil gerne have en bagudvendt i midten og vi har haft kigget på maxi cosi mobi og römer maxway og hiway. Men når jeg tjekker på forhandlersiden står der, at de ikke passer til en partner – kan det passe? og er det pga gulvrum? Jeg synes, at de 3 stole virker gode og ikke for store og til en overkommelig pris.
    Mvh SIne

    1. Lena Larsen

      Hej

      Ja, det skyldes gulvrummene i bilen at nogle producenter ikke godkender deres autostole med støtteben til dem. På midtersædet er der ikke noget i Partner Og Partner Tepee, så der er ingen problemer der

  75. Helene

    Hmm, kan en Sirona eller Dualfix møves betryggende ind i en VW Up / Skoda Citigo?

    1. Lena Larsen

      Hej Helene

      Ja, det kan du ihvertfald.

      Har du 5-dørs modeller, er der yderligere nogle muligheder:

      BeSafe Izi Combi X4
      BeSafe Izi Kid I-Size X2
      BeSafe Modular
      Maxi Cosi 2Way Pearl
      Maxi Cosi Pearl XP (samme som 2Way Pearl men kan ikke bruges fremadvendt)
      Concord Reverso

      Mvh
      Lena

  76. Anna

    Hej Lena

    Jeg skal have indkøbt en autostol til min lille Seat Mii (5 dørs), som jo er magen til VW Up. Autostolen skal være bagudvendt og i gruppen fra 9 kg og op-
    Det er ikke vigtigt om den monteres på forsæde eller bagsæde – hvor finder man den bedste løsning? (Ikke en bil hvor der er passagerer med).
    Jeg leder efter nogle bud, som jeg kan afprøve i bilen, uden at skulle skyde fuldstændig i vilde og prøve tilfældige sæder.
    Tak for informativ side, har flittigt læst mig frem til valg af den første stol via dine gode informationer.
    Mvh. Anna

    1. Lena Larsen

      Hej Anna

      Det kommer an på om det er 5-dørs eller en 3-dørs model.

      Til 3-dørs:
      Rømer/Britax Dualfix fordi den kan rotere 360 grader.

      til 5 dørs:
      Samme
      Besafe Izi Kid I-Size X2
      Besafe Izi Combi X4
      Maxi Cosi 2-Way Pearl

      1. Lena Larsen

        5-dørs:
        Besafe Modular
        Concord Reverso

  77. Lise

    Hej Lena.

    Hvor fantastisk at der her i DK findes en entusiast indenfor bagudvendte autostole!
    Jeg er blevet opmærksom på at disse findes og vil bede dig om et råd. Vi skal have fat i en ny autostol til vores mindste barn på 1,5 år, og jeg tænker her vi skal have en bagudvendt stol. Spørgsmålet er bare hvilken. Og så kunne jeg godt tænke mig lidt sparring på det vi allerede har…
    Vi kører i en Ford Galaxy, og pt er situationen denne:
    Vi har 3 børn:
    5 år, 113 cm, 21 kg. Sidder i en Cybex Solution x2-fix på bagsædet, isofix eller sele
    3 år, 100 cm, 15 kg. Sidder i en Be Safe izi comfort X3 på bagsædet, i sele.
    1,5 år, 83 cm, 13 kg. Sidder i en babystol Römer i base på forsædet.

    Vi trænger virkelig til at flyttet ham på 1,5 år til en større stol. Hvad vil du anbefale? Og ville du flytte ham på 3 år til en bagudvendt, jeg tænker der burde være plads til i en Ford Galaxy.
    Sidste spørgsmål går på Cybex’en – hvor stor forskel på sikkerheden er der i forhold til om vi bruger isofixen eller ej? Jeg synes den dingler lidt rundt når den ikke er isofixet.

    På forhånd tak.

    Mvh. Lise

    1. Lena Larsen

      Hej Lise

      Beklager det sene svar

      Ja der er plads i Galaxy. Den har tre fulde sæder bagi så intet problem med at få tre autostole ind på bagsædet i den

      Jeg vil anbefale du kigger på BeSafes bagudvendte modeller inkl. Izi Plus og Izi Kid X3. BeSafe har godkendt løsninger til udfyldning af rum i gulvet

  78. Mette Bukbjerg

    Hej Lena 🙂
    Vi har netop købt en ny bil(BMW 525i st.car. for at kunne få 3 punkts seler på alle 3 pladser på bagsædet. Vi har en datter på 7 år og en søn på 5 år som begge sidder i en Britax Evolva stol. Vores nye udfordring er at vi skal have plads til en autostol mere til slut januar, når lillebror melder sin ankomst. Jeg havde tænkt en 0-18 kg stol som gerne skulle kunne gå i 3 punkts selen, for bruger vi isofix beslaget i den ene side, kniber det med pladsen til de stores stole. De sover ofte når vi kører, og så længe de kan, er vi enige om at de skal sidde i stolene. Har du et forslag?
    Mvh. Mette

    1. Lena Larsen

      Hej Mette

      Desværre er det et spørgsmål som jeg ikke besvarer hverken Per telefon, mail eller her af flere årsager.

      Risikoen for at ramme forkert er ganske for høj. Et fejlskud kan være en bekostelig affære og jeg er ikke glad for at afgive fejlvurderinger.

      Bilen har ikke været her. Men det er ikke årsagen.

      – selvom bilerne har den samme størrelse så passer de samme kombinationer ikke ind i dem. De er nemlig meget forskelligt indrettet indeni. Det er meget afgørende for hvad der passer sammen og hvad der ikke gør.

      – dernæst så er spænderne til sikkerhedsselerne forskellige og er ikke placeret på samme måde ved midtersædeti alle biler. Det er afgørende for hvilke autostole der kan spændes fast på det sæde og hvad der ikke Kan.

      – autostolene er også meget forskelligt konstrueret. Derfor vil nogle passe ind imens andre ikke vil ligemeget hvordan man bærer sig ad.

      Når nu det er til en nyfødt, så er udvalget af autostole i 0-18 kg og 0-25 kg stærkt begrænset. For selvom de er fra 0 kg af, så vil man stadig ikke kunne spænde et spædbarn forsvarligt fast i langt de fleste. Af dem som kan monteres med sikkerhedssele er der kun en som Spædbørn kan spændes forsvarligt fast i, fordi selen starter nede i passende højde til dem.

      Prøv at gå ind på 3-På-Tværs afsnittet og læs. Der vil du kunne se hvad vi er ude i

      Klippan Kiss 2

      Men om den går an i denne her bil og med hvilke andre autostole ved jeg ikke. Det er heller ikke en model som kan købes i fysisk butik i DK.

    2. Lena Larsen

      Det eneste jeg er ret sikker på er:

      1: I kommer ikke til at bruge isofix
      2: I kommer til at skifte Evolva ud med feks. Maxi Cosi Rodi eller Besafe Izi Up X3

  79. Line

    Hej Lena
    Så står vi igen foran et autostol-køb, og da vi tidligere har fået rigtig god hjælp af dig, får du endnu et spørgsmål 🙂
    Den 7/6 2014 skrev jeg, fordi vores søn var vokset ud af sin babyautostol, og vi skulle erhverve os en ny. Vi købte den autostol du anbefalede, nemlig BeSafe izi Combi X3, og den har vi været rigtig glade for! Den var bagudvendt det første stykke tid, men nu, hvor han er 3,5 år, sidder han i den forudvendt. Vi kører stadig rundt i vores Ford Focus fra 2007 (uden isofix), men vil gerne have ny bil inden alt for længe – det bliver med meget høj sandsynlighed også en Ford Focus – bare en nyere model.
    Siden sidst er familien blevet større, og nu er det sidste skud på stammen, der er ved at vokse ud af babyautostolen. De to unger har siddet i hver sin side af bilen bagi, og vi synes egentlig, at benpladsen har været begrænset især i førersiden foran, hvor den bagudvendte babyautostol (Rømer) har været fastspændt – og vi er ikke specielt langbenede forældre :-). Vi overvejer at købe ny autostol til den store og lade den lille overtage BeSafe-stolen, men kan vi få plads til en bagudvendt autostol, når der skal være plads til to autostole i bilen? Selvom der ikke er plads til at bagudvende BeSafe-stolen, så tænker vi stadig, at det er den store, der skal have ny stol, fordi vi alligevel vil skulle have ham i noget andet på et tidspunkt. Hvordan vil du råde os til at “indrette” bilen med 2 autostole – og hvilke?

    Mange hilsner – og på forhånd tusind tak!
    Line

    1. Lena Larsen

      Hej,

      Jeg ville sætte den lille i Besafe stolen og lade den store få en ny. Hvis han er god til at sidde stille og ikke tager sikkerhedsselen under armen osv. og sikkerhedsselen iøvrigt er placeret hen over bækkenniveau og lige ud for skulder eller lige over (skulderselen) dvs I kan få den rette placering af skulderselen og hofteselen i en selepude med ryg, så kan I gå den vej. Der er mange gode mdoeller i den klasse: Besafe, Maxi Cosi, Cybex osv. Hvis en elelr alle kriterier ikke er opfyldt her så stil efter en Axkid Minikid bagudvendt stol som han kan være i i endnu 2 år ca. Den fylder mindre end Izi Combi X3. den går fra 9-25 kg og er vældig lang i ryggen og selen i den går højt op. Sæt ham bag førersædet.

      1. Line

        Hej igen Lena
        Jeg havde slet ikke set, at du havde svaret! Tusind tak! Fedt, at du tager dig tid til at råde alle os forældre 🙂
        Vi må ud og se på mulighederne.
        Mange hilsner
        Line

  80. Anders B

    Hej Lena.
    Vi står som så mange andre og skal have en “næste størrelse stol” 9-x kg.
    Vi har ikke isofix, hvis man kan få en stol der kan både sele og isofix, vil det være smart, men ikke et krav.
    Vi søger en bagudvendt stol til en Opel Astra 98´.
    Vi har læst, søgt og kigget butikker, men det er lidt forvirrende det hele 🙂

    Har du nogle erfaringer med hvad der passer i vores bil?
    Nogle gode bud på en stol ?

    Mange hilsner Anders.
    P.S god hjemmeside med MEGET info 🙂

    1. Lena Larsen

      Hej Anders

      beklager det sene svar. Det havde forputtet sig

      Opel Astra:

      Der ville jeg kigge på Britax Hiway 2 eller Britax Maxway. Køb kile til som tilbehør. De kan begge købes hos carseat.se. De passer til de fleste biler – nye som gamle da de kan indstilles i liggestilling som samtidig gør at risikoen for buckle crunch mindskes betragteligt – isør med brug af kilen.

      Når I ikke har isofix i bilen er der ingen grund til at bruge penge på det.

      De selemonterede bagudvendte autostole, kræver montering med to forankringsseler som følger med ved købet. Disse sættes enten fast ind i forsæderne (se indlæg for dette) eller direkte i forsædeskinnerne.

      En anden mulighed er Besafe Izi Kid X3.

      Men det kommer an på hvor meget plads I har brug for foran. Typisk kræver Britaxerne mindre plads end Besafe izi Kid. Men det kan snyde.

  1. SITBAG | Sikkerautostol.dk - bagudvendt - vejen fremad

    […] Kontakt […]

Skriv et svar

%d bloggers like this: