↑ Tilbage til Stole/Seats – 18kg/40LBS

Besafe Izi Combi X4 isofix

 

Den nye autostol fra Besafe forventes ude i butikkerne omkring marts-april 2015. Sikkerautostol vil indkøbe denne autostol af flere årsager som alle er nævnt nedenfor.

Besafe Izi Combi X4 isofix er bygget op på Izi Kid I-Size modellen. Forskellen på dem er bla. godkendelsen. Izi kid I-Size er UN R129 godkendt. Izi Combi X4 er ECE R 44/04 godkendt.

Hvorfor er Izi Combi X4 ikke UN R129 godkendt? Det er den ikke fordi Izi Combi – netop er en combi-autostol som kan vendes om og monteres med bilens 3-punktssele fremadvendt. Kravet i I-Size er at stolen kun kan monteres med isofix, med mindre der er en seperat base. Izi Combi X4 monteres ikke på en seperat base. Basen sidder fastmonteret på stolen.

Men hvad er så forskellen ud over det? Der er op til flere meget interessante forskelle. Bla. kan Izi Combi vendes om og anvendes fremadvendt monteret med bilens 3-punkts sikkerhedssele. Ud over det har den lyd på støttebenet som indikation for korrekt montering af støttebenet.

Izi Combi X4 er desuden udstyret med en aftagelig fod bagtil. Foden kan tages af hvis man ønsker mere hældning på stolen samt når den monteres med mindst afstand til bilsædets ryglæn og dermed kortest plads til barnets ben og mindst pladsbehov i bilen. .

Men den absolut mest interessante forskel er at Izi Combi X4 isofix har justerbar benplads til barnet. Det er den første isofix autostol med denne funktion. Isofix-armene på stolen kan simpelthen indstilles i forskellig længde, således at man selv bestemmer både barnets benplads og stolens pladsbehov i bilen.

Funktioner i hovedtræk:

– Justerbar benplads til barnet og pladsbehov i bilen.

– Integreret hovedstøtte og sele højdejustering i 8 trin

– Dobbelt EPS foam for ekstra beskyttelse.

– Støtteben med lydindikator.

– Magneter i begge sider som seleholder.

– Aftagelig fod.

– Justerbar frontbøjle til at forhindre over-rotation.

– Samme fremragende og nem-justerbare hvilestilling som I-Size i 4 positioner.

 

Her er nogle farvekombinationer

539073-izi-combi-x4-moonrock-beige_r_lightbox539071-izi-combi-x4-tone-in-tone-sapphire-blue_r_lightbox539070-izi-combi-x4-tone-in-tone-ruby-red_r_lightbox539068-izi-combi-x4-lagoon-grey-green_r_lightbox539046-izi-combi-x4-premium-car-interior-grey_r_lightbox

Permanent link til denne artikel: http://www.sikkerautostol.dk/sikkerautostols-autostoleseats/stoleseats-18kg40lbs/besafe-izi-combi-x4-isofix/

Besafe Izi Combi X4 Isofix Fotos/Photos

Fotos af Besafe Izi Combi X4 isofix i forskellige biler

Bilens størrelse har ingen indflydelse på hvor godt eller skidt en bagudvendt autostol passer ind. det er bilens interiør og de voksne på forsædet der er afgørende. En stor bil er ikke nødvendigvis stor invendigt og en lille bil er ikke nødvendigvis lille indvendig i …

Se side »

Renault Clio st.

Renault Clio st

Mor: 168 cm
Far: ca 174 cm
Søn: 9 måneder
 
Familien havde ingen andre krav end at stolen skulle være sikker og helst kunne monteres med sikkerhedsselen.
Afprøvede autostole:
Besafe Izi Plus
Besafe Izi Combi X4 (Isofix)
Britax Multitech 2
Britax Maxway
 
En isofix stol fik sneget sig ind I varmen. Ekstrem nem at montere i bilen. Her er den monteret …

Se side »

2 kommentarer

  1. Solmai Sofia Mikladal Johansen

    Kære Lena

    Så vidt jeg kan se, har du ikke skrevet om Be Safe Izi Combi X3 Isofix? Er der en særlig grund til det? Vi overvejer nemlig at købe denne stol til vores yngste på knap 2 år. Vi benytter os af en delebilsordning, så det er skiftende biler og slet ikke hver dag med kun en gang om mdr. ca. vi skal benytte stolen. Tænker du også, at den kunne være en god mulighed?

    Tusind tak for et godt site!

    Mvh. Sofia

    1. Lena Larsen

      Hej Solmai

      Mange tak for ordene.

      BeSafe Izi Combi X3 isofix produceres ikke længere. Den er blevet erstattet af X4.

      Når nu den skal kunne bruges i forskellige biler ville jeg købe X4 istedet for X3 fordi X4 har fleksibelt Isofix system, hvilket gør at I er med til at bestemme hvor meget den skal fylde i bilen med op til 10 cm. Der ud over er liggepositionen også væsenligt forbedret i 4eren.

Skriv et svar

%d bloggers like this: