Børn i bilen? Gør køreturen nemmere

Børn i bilen? Gør køreturen nemmere

Har du en bil og børn? så er det vigtigt at få det bedste ud af køreturen, uanset om det er en lang eller kort tur. Der er ikke noget værre end sure og tvære børn på bagsædet, det er hverken sjovt for mor, far eller børnene og det er slet ikke sjovt, hvis dette er en del af den daglige rutine. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du kan gøre køreturen nemmere for alle involveret.

Det skal du huske

Først og fremmest er det vigtigt, hvis du ønsker en god køretur, at sikkerheden er i orden. I Danmark skal børn under 135 centimeter være fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr. Dette skal både passe til barnets vægt og højde, og det kan godt være lidt en jungle at finde rundt i. Er du i tvivl, så vil det klart være en fordel, hvis du forhører dig hos forhandleren eller andre kyndige, så den lille er godt og korrekt sikret under køreturen. En af de klare fordele, når man følger de danske regler på dette område er, at man som regel også følger andre landes regler. Hvis i skal på en lang køretur og vil køre en tur til et andet land, er det dog vigtigt, at du tjekker op på det pågældende lands regler. Men i langt de fleste tilfælde vil du være godt dækket ind. Der er for eksempel de samme regler for autostole i Danmark som i Sverige, med en undtagelse af at i Sverige må børn under 140 centimeter ikke sidde på forsædet, hvis airbaggen er slået til. 

Gode råd til de lange ture

Lyder en tur til Sverige som en god idé til jeres næste destination? Elsker I bål og bjerge? Så ville det være et godt træk at læse op på, hvad Sverige kan tilbyde. Når man skal ud på længere ture er det samtidige meget fordelagtigt, hvis man gør sig ordentligt klar til den. Gode råd til når man skal have børn med på lange ture er at gøre en madpakke klar, at få pakket en masse snacks og noget at drikke. Det kan også være smart at køre i god tid, så der er tid til at foretage pitstops så børnene kan komme på toilettet eller få strakt benene på turen. En klar bonus ville også være, hvis du investerer i en dvd eller tablet til bagsædet, så børnene er godt underholdt på turen.